PLATFORM. Det er primært kvinder mellem 18 og 32 år, der bruger Trendsales til at købe og sælge tøj. Hjemmesiden beholder et lille gebyr, når brugerne gennemfører en handel.
Foto: CASPER DALHOFF

PLATFORM. Det er primært kvinder mellem 18 og 32 år, der bruger Trendsales til at købe og sælge tøj. Hjemmesiden beholder et lille gebyr, når brugerne gennemfører en handel.

Virksomheder

Trendsales er solgt for trecifret millionbeløb

Portalen for tøjhandel er blevet solgt til schweizisk mediehus.

Virksomheder

Den populære tøjportal Trendsales skifter endnu en gang hænder.

Virksomheden meddeler i dag, at den er blevet solgt til det schweiziske mediehus Tamedia, der også ejer gratisavisen MetroXpress.

Ifølge Berlingske.dk overtager Tamedia 88 procent af aktierne i Trendsales, hvor brugerne køber og sælger tøj og tilbehør.

Beholder selv aktier

De resterende 12 procent af Trendsales forbliver hos stifterne Bo Eriksen og Martin Falslev Andersen.

De solgte en stor bid af selskabet i 2010 til Ricardo Group, der også ejer den danske netauktion Qxl.dk.

Trendsales' administrerende direktør, Rasmus Goth Engel, oplyser til Berlingske.dk, at aktierne i denne omgang er blevet handlet til et trecifret millionbeløb, der er væsentligt højere end ved det tidligere salg.

»Det er noget, vi har arbejdet på siden september sidste år, hvor vi sammen med den tidligere ejer blev enige om, at vi ikke passede ind i deres strategi, da de skiftede geografisk fokus. Siden har vi ledt efter en ny partner, som passede perfekt ind«, siger Rasmus Goth Engel, der kalder Tamedia for en ønskepartner.

Satser på kvinder mellem 18 og 32 år

Trendsales er landets største formidler af brugt tøj på nettet. Sitet har 780.000 unikke brugere som hvert år handler for en halv milliard kroner. Trendsales er stiftet i 2002 og ventes i 2014 at præstere en vækst i omsætning og overskud på 15 procent.

Målgruppen på Trendsales er primært kvinder i alderen 18-32 år, men vi har brugere i alle aldre, og mandlige brugere udgør efterhånden 20 procent af det samlede antal brugere.

okonomi@pol.dk

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce