Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
KRABBE LARS
Foto: KRABBE LARS
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert undrer sig: DSB-boss »stopper på et meget mærkeligt tidspunkt«

Endnu en direktør-udskiftning skaber ny uro i plaget DSB, siger ekspert.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det hårdt prøvede DSB står nu over for endnu en udskiftning i den øverste ledelse.

Administrerende direktør Jesper T. Lok har valgt at fratræde sin stilling, og dermed står DSB snart overfor sin sjette udskiftning på posten siden 2011.

»Det undrer mig virkelig, at han allerede springer fra. Han stopper på et meget mærkeligt tidspunkt, hvor DSB er på rette vej«, siger Anders Drejer, som er professor i ledelse og økonomi ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ

DSB er stadig en presset virksomhed med en massiv gæld på omkring 16 milliarder kroner. Jesper T. Lok tiltrådte stillingen i maj 2012, og Anders Drejer peger på, at han har sat gang i investeringer og besparelser, fået gang i nogle af de stærkt kritiserede IC4-tog og andre projekter, som man vil se effekten af i de kommende år.

»Der er blevet ryddet op, og man er kommet tilbage på sporet, så det undrer mig, at han ikke bliver og høster de store succeser, der tegner sig i de kommende år«, siger Anders Drejer, som havde forventet, at Jesper T. Lok havde taget »et par runder mere«.

Giver mere uro for medarbejdere
I en mail til DSB's medarbejdere forklarer den afgående direktør sit valg med, at virksomheden skal i gang med den næste fase af DSB's langsigtede strategi, og at det er en »naturlig anledning til at give stafetten videre«.

Men det giver Anders Drejer ikke meget for.

»Der er ingen naturlove, der siger, at den der har gennemført effektiviseringerne ikke også bliver og tager det lange seje træk. Desuden tror jeg, der stadig var flere effektiviseringer at sætte i værk«, siger han.

Anders Drejer peger desuden på, at endnu en udskiftning i den øverste ledelse skaber ny usikkerhed for de hårdt prøvede medarbejdere i DSB.

»Det skaber selvfølgelig uro. Mange må sidde med de samme spørgsmål som mig: Hvorfor bliver han ikke og tager det lange seje træk, hvem bliver den nye, og hvad er det for nogle udfordringer, der venter?«, siger han.

I 2011 fremlagde DSB's ledelse en målsætning om, at medarbejderstaben skulle barberes med 1.000 stillinger - et mål, der stort set er nået. Ved udgangen af marts i år var der dermed 7.726 fuldtidsansatte i DSB.

Formand for HK Trafik & Jernbane, der har omkring 1.400 medlemmer ansat i DSB, kalder det »ærgerligt«, at Jesper T. Lok trækker sig nu, lige før DSB skal igang kontraktforhandlinger, købe nye tog og fremlægge ny strategi for medarbejderne senere i september.

»Jeg kunne godt have tænkt mig, at han blev et års tid mere. Jeg er ikke skuffet, men det ærgrer mig ud fra et forretningsmæssigt synspunkt«, siger Andreas Hasle, som endnu ikke har fået reaktioner fra medarbejderne i DSB efter morgenens udmelding.

Kan blive et år endnu

Jesper T. Lok fratræder senest i august næste år og kan altså potentielt blive siddende et år endnu - hvilket ifølge hverken Andreas Hasle eller Anders Drejer er hensigtsmæssigt.

»Det er ikke særligt smart og vil ikke mindske uroen. Tværtimod«, siger Drejer og forklarer, at medarbejdere typisk vil begynde at orientere sig mod en kommende chef i stedet for at holde fokus på den afgående.

»Det er altså ikke det, DBS medabrejdere har brug for. De har brug for ro på bagsmækken«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra bestyrelsesformand Peter Schütze eller Jesper T. Lok.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden