TROLDE. Agnes og Oscar er et par af de populære trolde fra Gjøl, sm nu er i Hollywood og på vej til filmstjerne-status.
Foto: DAM THINGS

TROLDE. Agnes og Oscar er et par af de populære trolde fra Gjøl, sm nu er i Hollywood og på vej til filmstjerne-status.

Virksomheder

Nordjyske filmtrolde trækker eventyr med sig

Gjøltroldene debuterer i Dreamworks-film i 2016, og flere figurer følger.

Virksomheder

Egentlig ville han bare hygge sig med at snitte sit eget fjæs i træ, Thomas Dam. Resultatet af anstrengelserne med kniven i den nordjyske landsby, Gjøl, lignede til forveksling en trold.

En trold som næsten 60 år efter at være snittet frem i Nordjylland er på vej til at indtage alverdens filmlærreder i en stort anlagt animationsfilm. Og som kommer til at trække en række andre sære figurer og skæbner, inklusive skaber Thomas Dams egen, med frem i rampelyset.

Fortjent status som filmstjerne

»Den trold har unægtelig levet et noget omtumlet liv, så det er vel egentlig helt fortjent, at den kan se frem til at blive filmstjerne. I noget, der ligner en historie med en happy end for os allesammen«, siger Calle Østergaard.

Han er administrerende i det - endnu - lille nordjyske firma Dam Things Holding, der arbejder videre med Thomas Dams livsværk, Gjøl troldene. Kunstnerens søn, Niels Dam, er stadig med i ledelsen af firmaet. I Gjøl ser man frem til, at et nyt eventyr vil begynde efter filmens premiere. Flere andre figurer og måske endda en film om deres skaber er på vej.

Rettighederne til troldene blev for tre år siden solgt til det velrenomerede amerikanske filmselskab DreamWorks Animation, som i 2016 er klar til at lade væsener fra det nordjyske skove debutere på film med manuskript af søskendeparret Adam Wilson og Melanie Wilson LaBracio.

I familie med Shrek

Troldene kan til den tid slutte sig til DreamWorks-familiens andre tegnede eksistenser som 'Shrek', 'Kung Fu Panda' og alle dyrene fra 'Madagascar'.

»Det er i sig selv en meget stor begivenhed for os, fordi det var Thomas Dams store drøm, at hans trolde skulle filmatiseres. Nu lykkes det. Og vi vil bruge opmærksomheden til at give ham den kredit som kunstner, han aldrig fik i sit liv, ved at trække en række af hans andre værker frem i lyset«, siger Calle Østergaard.

For den nordjyske kunstner skabte mange andre væsener end de berømte trolde, der allerede fik deres store internationale gennembrud i 1960'erne og af uransagelige årsger et enormt comeback i 1990'erne.

Foto: DAM THINGS

Dyr, mennesker og mellemting

»Der er mange sjove dyr og mennesker og nogle, som er en slags mellemting. Jomfru Maria på æslet, Store Klaus og Lille Klaus. Enkelte malerier blander sig med træskæreriet«, siger Calle Østergaard.

Næste år kommer nye serier af legetøjstrolde på markedet sammen med en decideret designertrold til voksne samlere. Og derpå fortælles Thomas Dams livshistorie i en roman af den nordjyske forfatter Jakob Kokkedal. Romanen håber Dam Things Holding kan danne oplæg til en spillefilm.

»Som flere har sagt til mig i USA, var hans liv »den amerikanske drøm gange to«. Han kom fra fattige kår og havde ernæret sig ved alle mulige småjobs, da troldene blev populære. Da det skete, sad hele familien i et baghus i Gjøl og satte hår på trolde og sendte dem afsted ud i verden«, siger Calle Østergaard.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stoppet ud med træuld

I starten af troldenes tid, fremstillede og solgte Thomas Dam trolde til beværtninger, tivolier og andre forlystelser i primært Nordjylland. Men da de blev populære, startede produktionen. Figurerne blev lavet af naturgummi og stoppet ud med træuld. Parykkerne var syet sammen af små fåreskindsrester og tøjet syet direkte på trolden.

»Thomas Dam var inspireret af de mange historier om onde trolde her omkring Limfjorden, som for eksempel blev sure og smed sten helt over fjorden, når kirkeklokkerne ringede og forstyrrede dem. Men han ville prøve at ændre opfattelsen af troldene og gøre dem glade og søde«, forklarer Calle Østergaard.

Alt blev lavet i hånden. I dag fremstilles troldene i kunstgummi på fabrikker. De oprindelige forme overlevede en brand i det, der i mellem tiden var blevet en fabrik i Gjøl og siden er troldene blevet fremstillet i blandt andet Kina.

Trolde i retten

Troldene er gået igennem flere retssager i USA, hvor Thomas Dam først tabte rettighederne til dem engang i tresserne, hvorefter selskabet Dam Things Holding vandt dem tilbage flere år efter deres skabers død ved endnu en retssag i 2007. I mellemtiden blev tusinder af kopitrolde sprøjtet ud på det amerikanske marked fra også store supermarkedskæder.

»På en måde er det vores held, at vi havde mistet rettighederne til USA, for det betyder, at der findes i hundredtusinder af samlere i dag. Jeg ved godt, at det lyder overdrevet, men det er virkelig sandt - interessen for de her trolde verden over er enorm«, siger Calle Østergaard.

Interessen vokser voldsomt

Da rettighederne til troldene blev solgt til DreamWorks i 2011 for et beløb, Dam Things Holding ikke ønsker at oplyse, beholdt danskerne retten til at sælge trolde i Skandinavien. Og her i de små væseners oprindelige område, er interessen fremdeles stor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Interesen og efterspørgslen kommer selvfølgelig til at vokse enormt, når filmen får premiere. Jeg ved endnu ikke så meget om handlingen, men jeg er sikker på, at DreamWorks holder sig til den oprindelige historie om, at troldene er glade og søde og kommer fra skovene i Nordjylland. De hedder jo trods alt også Good Luck Trools på engelsk«, siger Calle Østergaard.

Troldene har faktisk allerede haft en birolle i 'Toy Story 3' fra 2010, men nu bliver de hovedpersoner i deres egen film og formentlig kommer der flere.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce