Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS
Foto: MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Loyal pilot lander i DSB's direktørsæde

Portræt: DSB får en firmaets mand med sans for driften og detaljen som ny direktør.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Han bliver den 6. direktør hos DSB siden 2011. Selv kommer Flemming Jensen fra 25 år i SAS og er kendt for sin loyalitet. Han har tjent i selskabet som pilot, coach for folk med flyskræk og siden 2008 i forskellige lederstillinger.

De fleste eksisterende portrætter karakteriserer ham som »ukendt«. Dem, der fulgte lønkonflikten mellem SAS og flyselskabets ansatte i 2012, kan måske alligevel kalde ham frem fra hukommelsen. Det var Flemming Jensen, der gentagne gange tog turen ud gennem svingdøren i Kastrup for at fortælle pressen, at man endnu ikke havde en aftale. Flemming Jensen sad sammen med bestyrelsesformand Richard Gustafsen og forhandlede med/mod personalet - folk Flemming Jensen gennem mange år havde været kollega med, da han selv sad i cockpittet som pilot:

»Han er firmaets mand og agerede ud fra det. Det var en rigtig presset situation, vi alle var i. Det afspejlede sig i forhandlinger«, fortæller Helge Thuesen, der sad på den anden side af forhandlingsbordet som daværende formand for kabinepersonalet i SAS.

Hos DSB håber man, at Flemming Jensen i lang tid vil være deres mand:

»Der er ingen tvivl om, at vi gerne ser Flemming bliver mange år på posten - det er helt åbenbart«, siger bestyrelsesformand hos DSB Peter Schütze.

Kamp om overenskomsten

Forhandlingerne i 2012 er ofte blevet beskrevet som en kamp for flyselskabets overlevelse. En kamp Flemming Jensen var med til at vinde, da han sammen med fagforeningerne underskrev en aftale om at skære kraftigt i løn og pension. Personalet i SAS følte efterfølgende, at de var blevet kørt over under påskud, at det handlede om liv eller død.

Ifølge Helge Thuesen så var dialogen efterfølgende lidt anstrengt, men man kunne altid komme i kontakt med Flemming Jensen, hvis man havde behov for det.

I dag er dialogen god, og ifølge Helge Thuesen skyldes det blandt andet, at Flemming Jensen er velforberedt og professionel i »alt hvad han laver«:

»Han er et behageligt menneske at være sammen med, for han hæver sjældent stemmen. Han argumenterer godt, så det behøver han slet ikke«, forklarer Helge Thuesen, der også har arbejdet i kabinen på fly, som Flemming Jensen var pilot på.

Peter Schütze fremhæver også ro og professionalisme som kendetegn ved Flemming Jensen. Og så er evnen til at få »materiel og mennesker til at hænge sammen« noget af det, som Peter Schütze er gået efter.

»Han fik forhandlet overenskomsten på plads, så driften kunne fortsætte«, siger han og bruger situationen som et eksempel.

Peter Schütze er overbevist om, at Flemming Jensen også vil få overenskomster til at lykkes på en god måde hos DSB, men han vil ikke sige noget om, hvorvidt Flemming Jensen skal ud og kæmpe for nedskæringer i de ansattes løn igen.

Et job alle har en holdning til

Flemming Jensen er uddannet jagerpilot. Efter noget tid som pilot begyndte han også at lede kurser i flyskræk. Her fik han lyst til at arbejde med mennesker, og det kom han til. Det handlede om cirka 12.000 mennesker i SAS. Som direktør i DSB skal han nu til at forholde sig til hele den danske befolkning:

Gennem mobiltelefonen fra netop et tog, fortæller professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Per Nikolaj Bukh, at Flemming Jensen kan se frem til pres fra flere fronter:

»Den traditionelle udfordring er, at det er en organisation, der har polititsk bevågenhed. Samtidig er der mange mennesker, der er kunder, og alle dem, der ikke er kunder, de har også en holdning til DSB«.

Senest stoppede transportministeren, Magnus Heunike, DSB, da de ville droppe de billige klapsædebilletter. Derfor kræver jobbet som direktør i DSB, at man både er en »rigtig direktør« og har »embedsmandsflair«:

»Han skal have noget fornemmelse for, hvordan politiske stemninger ændrer sig«, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Her kan den nye direktørs fortid få en betydning. Ligesom DSB er et statsligt selskab, er SAS ejet af blandt andet Danmark, Norge og Sverige. Som chef for den danske operation har Flemming Jensen derfor opdraget til at have en forståelse for de politiske vilkår. Ifølge Peter Schütze var det ikke afgørende, men et »ekstra plus«:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Han har erfaring med at arbejde for et statsejet selskab og har skullet færdes inden for det her med trafikstyrelser. Det er absolut en stor fordel«.

Arver problemer

Udover at tage plads i en direktørstol med stor opmærksomhed, så arver Flemming Jensen nogle problemer fra sine forgængere.

Den mest aktuelle er problemerne med IC4-togene, der siden de blev bestilt i 2000 har medført flere problemer. Det sidste tog ankom først i 2013 - otte år for sent. Nu viser der sig dog at være flere problemer med togenes drift, der udfordrer DSB.

DSB har igangsat en intern undersøgelse for at opklare problemet omfang. Den skulle være færdig til nytår, kort inden Flemming Jensen starter.

Problemerne med at få togene til at køre handler også om skinnerne. Det er egentlig Banedanmarks opgave, men det er som regel DSB, der får skylden, når togene ikke kører til tiden.

Samtidig er der stigende krav om, at DSB skal være konkurrencedygtigt og tilpasse omkostninger, mens der på andre sider er begrænsninger for, hvad de må lave om på. Hvilket Magnus Heunike fik understreget med irettesættelsen i forbindelse med klapsædebilletterne.

Driftens mand

En del af sin autoritet i SAS har Flemming Jensen fået fra, at han er vokset med virksomheden og har kæmpet sig gennem geledderne.

Flere kilder kendetegner hans punktlighed som et væsentligt kendetegn. Noget SAS har vundet flere priser for. Helge Thuesen mener, at DSB med Flemming Jensen som formand nu »kan få toge til tiden«.

Ifølge Peter Schütze var det også et væsentligt argument for at ansætte Flemming Jensen, at han har »lang erfaring med at flytte kunderne på rette tid«.

Flemming Jensen har tidligere fortalt om punktligheden til luftfartselskabets eget blad Refleksion. Hver morgen modtager han en sms med gårsdagens nøgletal for punktlighed. Derefter går han i dybden med konkrete problemer. At Flemming Jensen som koncerndirektør for den danske operation i SAS har arbejdet med driften og detaljen, er endnu en ting, der ifølge professor Per Nikolaj Bukh »ikke nødvendigvis er så dumt«:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Uden at forklejne kompleksiteten i togdrift, så er det jo besluttet, hvor skinnerne ligger henne. Du skal styre driften. En direktør, der sidder i førerbunkeren og laver plancher og overordnede planer er måske ikke det, der er brug for. Det er deres formål at få togene til at køre, mere end det er at finde den rigtige forretningsmodel«, forklarer Per Nikolaj Bukh, der også understreger, at branchekendskabet fra flybranchen kan være en fordel.

Han mener, at Flemming Jensen lander i en spændende organisation med potentiale foran sig, for»tog er jo en del af fremtiden«. Flemming Jensen selv er enig:

»DSB er en fantastisk virksomhed med hele Danmark som kunde. DSB har i de seneste år gennemgået store forandringer og er nu en virksomhed med en sund økonomi og med fokus på det, der betyder noget for kunderne: togdriften. Der er skabt en ny og tydelig strategi for selskabet, og jeg glæder mig til sammen med alle kollegerne i DSB at komme i gang med opgaven«, siger han i en pressemeddelelse.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden