Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

lidelseshistorie. DSB ligger fjerdesidst på listen over danskernes syn på de offentlige brands. Måske »lidelseshistorien« - som DSB selv kalder den - om IC4-togene spiler en rolle.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

lidelseshistorie. DSB ligger fjerdesidst på listen over danskernes syn på de offentlige brands. Måske »lidelseshistorien« - som DSB selv kalder den - om IC4-togene spiler en rolle.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne giver bundkarakter til Udlændingestyrelsen, DSB og Skat

De offentlige institutioners omdømme er faldet, og de sakker fortsat bagud.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi hører ofte om dem – de offentlige institutioner. Men danskerne ved ikke ret meget om, hvad der foregår i ministerier, styrelser og andre offentlige virksomheder. Det går ud over deres omdømme i befolkningen, at de ikke er gode nok til at kommunikere positive historier.

I en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet RepTrak forholder danskerne sig til 40 offentlige institutioners omdømme.

Resultaterne i undersøgelsen bygger på svar fra mere end 9.000, og overordnet viser resultaterne, at danskernes tillid til de offentlige institutioner er dalet i løbet af de seneste år, mens tilliden til kommercielle virksomheder er steget.

»Særlig de dele af den offentlige sektor, der har monopol på den ydelse, de tilbyder, er for dårligt ledet og for dårlige til at nå ud til danskerne«, siger Gunnar Ørskov, direktør i Ørskov Kurser og Foredrag, hvor han holder oplæg om markedsføring af offentlige virksomheder.

RepTraks undersøgelse består af flere elementer, men overordnet er de 40 offentlige institutioner delt op efter, hvordan danskerne umiddelbart vurderer deres omdømme på en skala fra 1-100.

Her fremgår det, at institutioner, der varetager borgernes interesser, scorer suverænt højest på skalaen. Det gælder blandt andet Forbrugerombudsmanden, Folketingets Ombudsmand og politiet, hvoraf de to førstnævnte er de eneste i kategorien ’fremragende/højeste niveau’.

Skatteministeriet i bunden

I den anden ende af skalaen finder vi Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Udlændingestyrelsen, der alle ligger omkring de 40 point og dermed ligger tæt på grænsen for, hvad RepTrak definerer som ’dårligt’ eller ’laveste niveau’.

Men er det overhovedet et problem, at institutionernes omdømme er generelt faldende? I mange tilfælde har danskerne ikke noget alternativ, hvis de ikke bryder sig om behandlingen ved et offentligt organ.

»Omdømmet er utrolig vigtigt i den offentlige sektor, ligesom det er i alle andre virksomheder. Borgernes tillid er i den grad afgørende for, om offentlige institutioner kan fungere optimalt«, siger Per Nikolaj Bukh, cand.oecon. og professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Han peger på tre årsager til, at det er vigtigt, men vanskeligt for den offentlige sektor at bevare et godt omdømme.

For det første er en stor del af den offentlige sektor beskæftiget med myndighedsopgaver. Den type opgaver kan kun løses, hvis der er tillid til og tro på, at den offentlige institution kan varetage opgaven ordentligt, mener Per Nikolaj Bukh.

»Når politimanden på gaden giver retningslinjer, er det vigtigt, at befolkningen har grundlæggende tro på, at det er korrekt ifølge loven. Eller når borgeren ringer til alarmcentralen, så skal han tro på, at personen i den anden ende kan løse problemet. Vi har jo for nylig set, hvad det kan betyde, hvis eksempelvis alarmcentralen ikke fungerer ordentligt«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det andet er de kunder, som offentlige institutioner henvender sig til, en vanskelig størrelse at arbejde med, påpeger han.

»Kunderne eller borgerne er svære at styre. De lader sig let påvirke af pressen og politikerne, som giver en enkeltsag negativ omtale«, siger han.

For det tredje smelter opfattelsen af medarbejderne sammen med den offentlige institution, de repræsenterer, og det er ifølge Per Nikolaj Bukh med til at påvirke institutionens omdømme.

»Vi så det med sygeplejerskerne for nogle år siden. De klagede blandt andet over lønnen og arbejdsvilkårene. Det var med til at give sygeplejerskerne og dermed sygehusene et dårligt omdømme. Sygeplejerskerne fik talt sig selv ned. Vi ser det samme med lærerne nu. Konflikten har bestemt ikke gjort noget godt for folkeskolens omdømme. Som forældre er vi blevet mere skeptiske, og det er uden tvivl med til at sende nogle i armene på privatskolerne«, siger han.

Rutsjetur nedad

Nogle af de offentlige institutioners omdømme har siden 2010 taget sig en rutsjebanetur i den gale retning. Det gælder blandt andet Skat og DSB, der siden 2010 er faldet med næsten 10 point på RepTraks skala. Fra 2013 til 2014 er det dog Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har lidt det største tab.

Undersøgelsens forfattere peger selv på, at gentagne dårlige historier i medierne har trukket institutionerne ned.

Det kan både Per Nikolaj Bukh og Gunnar Ørskov nikke genkendende til. Men sidstnævnte er ikke i tvivl om, at det er de pågældende institutioners egen skyld.

»En virksomhed har det image, den fortjener. Og hvis det er dårligt, er det langt hen ad vejen et ledelsesproblem. Medarbejderne er omvandrende reklamesøjler, og hvis de føler sig dårligt behandlet eller føler, at ledelsen ikke værdsætter deres arbejde, så fortæller de ikke gode historier om arbejdspladsen, når de er ude«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tag politiet eller Fødevarestyrelsen som eksempel. Når der er dårlige sager, er de ude i offentligheden med det samme og tage hånd om det. Og de forsvarer deres medarbejdere. Jeg tror politimænd i Danmark er stolte af at være det. Jeg tror, det er en noget anden sag med ansatte i DSB og Skat. De har haft skiftende ledelser, som ikke har haft modet til at tage skraldet i offentligheden«, siger Gunnar Ørskov.

Men skal offentlige institutioner så til at reklamere for sig selv?

»Det er ikke en reklamefunktion, man skal have. Men man er nødt til at arbejde med det omdømme, man har, og sørge for at fortælle de gode historier ved at tage hånd om borgerne. I den offentlige sektor har man jo traditionelt ikke beskæftiget sig med noget, der ikke var kerneopgaven. Og det er ikke kerneopgaven at reklamere for sig selv. Det virker jo lidt paradoksalt, at man skulle begynde at gå ud over sin kerneopgave for at vise, at man beskæftiger sig med kerneopgaven«, siger Per Nikolaj Bukh.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden