Rumænien. I Rumænien ejer Ingleby Farm & Forests 11.493 hektar jord fordelt på tre landbrug. Billedet med stæreflokken og de to traktorer stammer fra en mark, som ikke tilhører selskabet.
Foto: Vadim Ghirda / AP (arkiv)

Rumænien. I Rumænien ejer Ingleby Farm & Forests 11.493 hektar jord fordelt på tre landbrug. Billedet med stæreflokken og de to traktorer stammer fra en mark, som ikke tilhører selskabet.

Virksomheder

Penge fra skattely finansierer svensk milliardøses grønne drøm

Svensk Cayman Islands-formue går blandt andet til et dansk landbrugsselskab.

Virksomheder

Det gyldne efterårsløv indrammer landskabet omkring Vallø Slot nær Køge, som var det et guldaldermaleri – udsigten fra den smukt restaurerede tidligere herskabsstald, som nu udgør hovedkvarteret for Ingleby Farms & Forests, kunne ikke være mere passende.

Herfra styrer 12 medarbejdere en af Danmarks største og alligevel helt ukendte internationale landbrugskoncerner. Med farme i New Zealand, Australien, USA, Argentina, Uruguay, Peru og Rumænien er der nok at se til for direktør Hans Henrik Koefoed, som netop er landet i Danmark efter fem ugers rundrejse til koncernens besiddelser rundt om i verden. Sidste stop var Letland, hvor koncernen også overvejer at købe op.

»Vi har ikke noget stort ønske om omtale, men vil hellere leve i det stille. Men vi har en hjemmeside for at undgå urigtigheder, for det er utroligt, hvad der løber rundt i moderne medier«, siger den tidligere godsinspektør, som nu driver over 90.000 hektar land- og skovbrug fordelt på 40 bedrifter og fire verdensdele.

»Vi producerer mad til en halv million mennesker. Men sammenlignet med mange andre er vi ikke særlig store – i princippet er vi et lille husmandsbrug«, siger han.

LÆS OGSÅ

Fra mælkekartoner til skattely
Pengene til at opkøbe jord og investere i en koncern, som sidste år nåede en værdi af 1,4 milliarder danske kroner, kommer oprindelig fra Tetra Pak mælkekartoner.

Den svenske Rausing-familie har tjent milliarder på emballagevirksomheden Tetra Laval, og en stor del af familien flyttede i 1982 til Storbritannien for at undgå de høje svenske skatter.

Hovedkvarteret for Tetra Pak blev flyttet fra Sverige til Schweiz allerede i 1970’erne, men allerede inden da havde grundlæggeren, Ruben Rausing, flyttet ejerskabet til en skattefri fond i Lichtenstein.

Arvingen Hans Rausing oprettede nye fonde og skuffeselskaber på Caymanøerne, og hans døtre Sigrid og Lisbet Rausing har luret ham kunsten af og oprettet fonde på henholdsvis Jersey og Caymanøerne .

En af dem hedder Ingleby Trust. Den er moderselskab for The Ingleby Company Ltd., Cayman Islands, som igen ejer 100 procent af det danske firma Ingleby Farms & Forests A/S med hovedsæde i den ombyggede hestestald ved Vallø Slot.

Politiken blev opmærksom på firmaet via bunken af lækkede dokumenter fra to firmaer, som opretter selskaber på Caymanøerne og andre såkaldte offshoredestinationer, som vi har fået adgang til via International Consortium of Investigative Journalists.

»Men vi betragter os overhovedet ikke som ejet af Cayman-fonden. Det indgår ikke i vores dagligdag. Vi er en international virksomhed, som er styret fra Danmark«, siger Hans Henrik Koefoed.

I bestyrelsen sidder foruden Hans Henrik Koefoed selv to svenskere. Greve Carl-Gustav Wachtmeister er 7.-generations landmand og Sveriges største økologiske mælkeproducent. Henrik Mogens Treschow kommer fra fødevareindustrien.

Dertil kommer dr.jur. Johannes Michael Burger, advokat i Lichtenstein, og ifølge Hans Henrik Koefoed en dygtig forretningsmand og passioneret landmand og skovejer. Grønne marker og friske vinde


Hans Henrik Koefoed selv er opvokset og uddannet inden for landbrug og har mange års erfaring med ledelse af større danske godser. Han beskriver sig selv som en mand, der står op klokken fem hver morgen, tilbringer formiddagen i stalden og eftermiddagen iklædt jakkesæt.

Lisbet Rausing, som selv ejer en stor landejendom i Skotland og er næstformand i naturorganisationen Fauna & Flora International, sidder med i koncernens advisory board.

»Rausing-familien har altid været interesseret i landbrug, det giver sig selv, og Lisbet Rausing er en dygtig landmand«.

Du kan ikke blive grøn, hvis du har røde tal i regnskaberne



Hvorfor så lige placere ledelsen i Danmark? Hvorfor ikke Sverige eller Storbritannien?

»Danmark er en videnklynge inden for landbrug. I Danmark er vi milevidt foran mange andre lande, når det gælder effektivt landbrug, fordi vi er under et miljøpres, som har tvunget os til at udvikle nye og givtige løsninger«, siger Hans Henrik Koefoed.



Koncernens strategi går ud på at opkøbe landbrugsvirksomheder, som skranter under dårlig ledelse og ineffektiv drift, og at få dem op at køre ved at investere i ny teknologi og ansætte dygtige ledere og medarbejdere. Landbrugene drives efter allerhøjeste miljøstandarder, som beskrives i smukt farvetrykte brochurer.

»Vores historie starter med de grønne marker og friske vinde i Skandinavien. Her i denne gamle landbrugskultur blev vi inspireret til at opbygge en verdensomspændende gruppe af familielandbrug, alle forenede om en fælles vision: at føde verden på en bæredygtig måde«, står der.

Millioner til naturen
Ingleby har også forberedt et overheadshow til avisens udsendte: Smukke farvebilleder af bølgende kornmarker i Argentina veksler med græssende kvæg- og fåreflokke i Tasmanien. Solsikkemarker i Rumænien, raps i Australien og pistacienødder i USA, druer og avokado dyrker de i Peru.

Massivt politisk pres på skattelylande tvinger spekulanter til at handle: Enten skal de finde et nyt skattely, eller også må de betale skatteregningen i hjemlandet.

Politikens redaktionschef, John Hansen, analyserer situationen for de rige danskere, der har gemt sorte penge i udenlandske banker.

Kilde: Politiken.tv

Ingleby-farmene driver højeffektivt landbrug med højt udbytte samtidig med at værne om hver eneste lille plet natur, lyder budskabet.

Koncernens chef for bæredygtighed, Mette Høyer, forklarer, hvordan medarbejderne blandt andet bliver instrueret i at tælle fugle med jævne intervaller som indikator på miljøet og naturens tilstand.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En grøn håndbog beskriver i detaljer, hvordan alle farme skal beskytte vandløb på jorden, etablere nye vandhuller, plante læbælter, håndtere affald, værne om dyrevelfærd, og indeholder lister over forbudte sprøjtemidler.



Inspirationen kommer fra den historieuddannede Lisbet Rausing, der også har oprettet den filantropiske fond Arcadia Fund, som giver millioner til beskyttelse af truet kultur og natur.



»Vi ser ikke nogen konflikt mellem at drive langsigtet bæredygtigt landbrug og at tjene penge på det«, siger Hans Henrik Koefoed.

»Du kan ikke blive grøn, hvis du har røde tal i regnskaberne«, siger han og snakker om verdens behov for at fordoble fødevareproduktionen inden for de nærmeste årtier, hvis den voksende globale befolkning skal mættes.

»Det vil vi gerne bidrage til. Der er næsten ikke mere uopdyrket land, der kan indvindes, så udfordringen er at blive ved med at forøge udbytterne«. Familielandbrug eller storfarme?


Foreløbig har Ingleby Farms & Forests dog selv røde tal på bundlinjen. Sidste regnskabsår landede med et underskud på 8,8 millioner, men det er helt efter planen, fordi selskabet stadig er i fuld gang med at investere og ekspandere i stor stil.

»Men vi tjener penge i nogle af landene og betaler et tocifret dansk millionbeløb i skat derude. Vi følger reglerne. Og alt, hvad vi tjener, bliver geninvesteret i landbrug. Det er ikke spekulation – det tager en generation at opbygge et godt landbrug«, siger Hans Henrik Koefoed.

Er det ikke en smule misvisende, at I kalder jeres farme for familielandbrug, når de er kæmpe store og ejes af en international koncern?

»Mange af vores landbrug er drevet af mand og kone – og husk, at i lande som Australien eller New Zealand er det almindeligt, at en farm er mange gange større end herhjemme. Vi er ejet af en familie, og internt har vi en familieånd i virksomheden», lyder svaret.



I nogle tilfælde har det givet anledning til kritisk omtale, når Ingleby har opkøbt endnu en stor landbrugsejendom, for eksempel i New Zealand eller Rumænien.

’Skandinavisk selskab strammer grebet i Østeuropa’ lyder en overskrift fra kampagneorganisationen Eco Ruralis i Rumænien, som repræsenterer små traditionelle og økologiske landmænd.

Flotte ord på en hjemmeside

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Organisationens kampagnemedarbejder Attila Szocs mener, at Ingleby opfører sig som land grabbers, der presser de ægte små familielandbrug i Rumænien. »Det er først og fremmest størrelsen, vi har indvendinger imod. Store farme på tusinder af hektar kræver en høj grad af mekanisering og anvendelse af kemikalier – det er sjældent bæredygtigt«, mener han. Eco Ruralis har dog endnu ikke besøgt Inglebys landbrug i Rumænien og har ikke nogen konkrete kritikpunkter mod farmene. Koncernens målsætninger om bæredygtighed imponerer dem dog ikke. »Det er foreløbig kun nogle ord på en hjemmeside, og vi ser meget ofte, at jo større en koncern er, jo flottere ord bruger de«, siger han.





LÆS OGSÅ Ifølge Eco Ruralis er det små familielandbrug med en mangfoldig produktion, der bedst kan brødføde verdens befolkning. Det afviser Hans Henrik Koefoed. »De små lokale familiebrug i Rumænien høster måske 500-600 kilo per hektar, hvor potentialet er 10 gange så stort. De udnytter ikke mulighederne. 40 procent af Rumæniens landbrugsjord ligger udyrket hen – vi har foreslået dem at gå sammen i andelsselskaber«, siger han. Politiken har forsøgt at henvende sig til Lisbet Rausing som meddeler, at hun af princip ikke medvirker i artikler i medierne.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden