0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tætte grene eller afstand? Danske juletræer designes efter ønske

Danske træer dominerer det europæiske marked, og den største producent tjener rigtig gode penge.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jakob Ehrbahn
Foto: Jakob Ehrbahn

Fuglepinden. Gunnar Stephansen har dryket juletræer i 49 år og er ved at rykke en såkaldt fuglepind. Pinden skal forhindre fugle i at sætte sig i træet, så topskuddet knækker, og træet bliver skævt.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når du står i starten af december og vælger familiens næste juletræ, tænker du måske ikke over det. Men træet er dansk, og der er store penge i at passe og pleje det, inden det ender hjemme i din stue.

En af dem, der tjener flest penge på juletræer i Danmark og i Europa, er Green Team Group (GTG). Selskabet leverer alene tæt på en tredjedel af alle de juletræsplanter, der vokser op i EU.

»Vi har hele produktionskæden, fra frøet bliver plukket i Georgien, til træet bliver solgt i detailhandlen et sted i Europa. Vi kan love og levere det, vi lover, for vi har hånd i hanke med produktionen hele vejen igennem«, siger den nylig tiltrådte administrerende direktør, Hans Schultz.

GTG har fra firmaets begyndelse forsøgt at fjerne diverse grossistled mellem produktionen af træerne til salget i detailkæder og byggemarkeder. Det er en af hovedårsagerne til, at de i 2012-13 kunne fremvise et overskud på 121 millioner kroner. Et beløb, som nærmede sig 50 procent af dets samlede omsætning på 247 millioner kroner. En overskudsgrad, som kun ses i de færreste virksomheder, fordi det kræver, at produktionsomkostningerne er relativt lave i forhold til den pris, firmaet får for sit produkt.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter