Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
<cutline_leadin>energijagt.</cutline_leadin> Med de nye aftaler <252>sikres Dong mulighed for fortsat at lede efter olie og gas som her i Nordsøen. <fotograf><240>Arkivfoto: Magnus Holm</fotograf>

<cutline_leadin>energijagt.</cutline_leadin> Med de nye aftaler <252>sikres Dong mulighed for fortsat at lede efter olie og gas som her i Nordsøen. <fotograf><240>Arkivfoto: Magnus Holm</fotograf>

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Corydon: Aftaler om Dong bliver offentlige

Tre store investorer skyder milliarder i Dong. Staten spænder sikkerhedsnet ud, hvis børseventyret glipper.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finansministeren lover at offentliggøre den tilbagekøbsaftale, som bliver indgået med de nye aktionærer i den statskontrollerede energikæmpe Dong.

Tre investorer får 26 procent af aktierne i Dong mod at skyde 11 milliarder kroner i selskabet. Men hvis det ikke er lykkedes at børsnotere Dong i 2018, skal staten købe de 26 procent aktier tilbage »på nærmere fastsatte vilkår«, men altså endnu ukendte vilkår.

LÆS OGSÅ

Investorerne har udsigt til en økonomisk gevinst i kølvandet på en eventuel børsnotering af Dong, men er altså under alle omstændigheder garanteret en gevinst, selv om børsnoteringen skulle gå i vasken.

»De nærmere detaljer for den put option, som er tilbudt de nye aktionærer i Dong, vil først blive offentliggjort, når de endelige aftaler er faldet på plads«, oplyser finansminister Bjarne Corydon (S) i en mail til Politiken.

Aftale til 11 milliarder
I tirsdags blev det offentliggjort, at staten i skikkelse af finansministeren og Dong har indgået en aftale med den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs og pensionsselskaberne ATP og PFA om at skyde 11 milliarder kroner i Dong, så selskabet kan fortsætte sin strategi med store investeringer i nye havvindmølleparker i Nordvesteuropa og efterforskning af og produktion af olie og gas.

Finansministeren havde gjort klart, at staten ikke skød friske penge fra statskassen i Dong. Det indsnævrede mulighederne for at finde penge, påpeger en analytiker.

Dong var nødt til at gå til private investorer



»Dong var nødt til at gå til private investorer. Og det har naturligvis en pris. Investorer forventer et afkast af deres investering«, siger aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

Han fulgte forsøget på at børsnotere Dong, der blev opgivet for nogle år siden, da finanskrisen kom blæsende. Men nu bliver der altså gjort et nyt forsøg på at børsnotere Dong i 2018.

»Det overraskede mig, at planerne om en børsnotering dukkede op igen. Det kan være en del af den pris, som de private investorer har krævet for at skyde penge i Dong, fordi de vil kunne se frem til en pæn gevinst ved en børsnotering«, siger Jacob Petersen.



Investorerne vil som nævnt under alle omstændigheder have udsigt til at få et afkast på deres investering i Dong, fordi staten garanterer at købe investorernes aktiepost tilbage, hvis ikke Dong bliver børsnoteret i 2018.

»Jeg kan ikke forestille mig, at Goldman Sachs og de andre investorer vil stille sig tilfreds med mindre end et afkast på niveau med den korte obligationsrente plus lidt mere. De skal jo kunne forsvare deres investering, men omvendt er Dong inde i en god udvikling og har aflagt et par fornuftige regnskaber, så deres forhandlingsposition har heller ikke været helt umulig«, siger Jacob Pedersen. Minister afviser mystik

I de kommende uger skal der forhandles endelige aftaler på plads i form af en aktionæroverenskomst og en investeringsaftale. Aftalerne skal efter planen godkendes af Folketingets Finansudvalg inden udgangen af 2013.

Finansministeren afviser, at der skulle være noget mystik i løftet til de nye aktionærer om at købe aktierne tilbage, hvis børsnoteringen glipper.»Det er helt sædvanligt, at mindretalsaktionærer i unoterede selskaber ønsker sikkerhed for at kunne komme ud af deres investering på en rimelig måde, og dette har vi sikret ved at give de nye aktionærer i Dong en ret til at sælge deres aktier til staten, hvis selskabet ikke er børsnoteret inden for de næste cirka fire et halvt år. En sådan ordning har vi også med de nuværende mindretalsaktionærer i Dong, og en tilsvarende mulighed fik kapitalfonden CVC, da de i sin tid investerede i Post Danmark«, siger Bjarne Corydon.

Jeg synes, at det er fuldt forsvarligt

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Finansministeren afviser, at ’garantien’ skulle være gambling med skatteydernes penge.

LÆS OGSÅ »Jeg synes, at det er fuldt forsvarligt. For selv om det giver en risiko for, at vi på et tidspunkt må tage nogle penge op af lommen, vil det jo være sådan, at vi får nogle flere aktier i Dong i stedet for, som selvfølgelig har en værdi«, siger Corydon.

I Sydbank hæfter analytikeren sig ved, at aftalen reelt kan udvikle sig til en form for statstilskud:

»Hvis staten skal købe aktierne om fem år, har de reelt spændt et sikkerhedsnet ud under Dong i den periode«, siger Jacob Pedersen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden