Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

solid. Når Carlsberg og en række andre danske virksomheder drives af en erhvervsfond er de på flere områder en mere stabil forretning, viser ny forskning fra CBS.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

solid. Når Carlsberg og en række andre danske virksomheder drives af en erhvervsfond er de på flere områder en mere stabil forretning, viser ny forskning fra CBS.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny forskning kortlægger erhvervsjunglen: Bryggeren & Co. er de solide egetræer

Det største forskningsprojekt nogensinde afdækker dna'et på de fondsejede virksomheder.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brygger J.C. Jacobsen gjorde det med livsværket på Valby Bakke. Skibsreder A.P. Møller ligeså med imperiet i Svendborg og København. Og nobelpristager August Krogh lavede samme manøvre med den medicinalvirksomhed, der siden har udviklet sig til et dansk erhvervs- og eksporteventyr.

I lighed med mange andre af landets mest succesfulde virksomheder ejes både Carlsberg, A.P. Møller – Mærsk og Novo Nordisk hovedsagelig af en stor erhvervsdrivende fond, som et nyt omfattende forskningsprojekt udråber til den stabile rygsøjle i dansk erhvervsliv. Bag projektet står Handelshøjskolen i København, CBS.

»På et tidspunkt i deres liv har disse succesrige forretningsmænd ønsket at sikre deres livsværk, eftermælet og fremtidige generationer i mange år fremover. Lidt filosofisk kan man sige, at de har stirret ind i evigheden. Nu kan vi bevise, at det skaber en særlig type virksomhed, der er god til at operere på den lange bane. Det er vigtigt for samfundsøkonomien at have et langtidsholdbart grundlag for vækst«, siger projektleder Steen Thomsen fra CBS.

De seneste små fire år har han med stor hjælp fra sin enorme kaffekop (der rummer 1 liter), 11 andre forskere samt Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og Experian stået i spidsen for det, der med forskernes egne ord er det største forskningsprojekt nogensinde inden for erhvervsdrivende fonde.

Undersøgelsen, som bygger på data fra samtlige danske fondsejede virksomheder i perioden 2002-11, tegner et billede af stabile virksomheder, der arbejder mere langsigtet end konkurrenterne.

SE GRAFIK

Fondene sælger eller køber ikke deres aktier nær så hyppigt som andre virksomhedsejere. Faktisk er den procentvise stabilitet i ejerandel 4,5 gange større end for sammenlignelige virksomheder. Den samme stabilitet kommer også til udtryk i et mindre udsving i nøgletal som beskæftigelse, omsætning og resultat.

»Selvfølgelig kan det til tider give god mening at fyre en direktør. Men ledelsen i fondenes virksomheder får tilsyneladende mere tid til at levere resultater, hvilket også kan være en god ide. I det hele taget vidner nøgletallene om et fondsejerskab, der lægger mere vægt på virksomhedernes trivsel end kortsigtet rentabilitet«, siger Steen Thomsen.

Lever fem gange så lang tid

Helt overordnet kommer stabiliteten også til udtryk på den måde, at virksomhederne med en fond i ryggen ganske enkelt lever markant længere.

Over halvdelen af fondene eksisterer i mere end 50 år. Det samme kan man kun sige om under 10 procent af sammenlignelige virksomheder. Selv efter 100 år eksisterer 20 procent af virksomhederne med en erhvervsfond i ryggen stadig, mens de andre virksomheder næsten er uddøde i deres oprindelige form. Af dem kan kun 3 procent fejre 100-års fødselsdag.

Man kan måske se erhvervslivet som en jungle med forskellige vækster, hvor erhvervsfondene er de gamle egetræer

Foruden den økonomiske stabilitet bunder de lange levetider også i, at fonden ofte er grundlagt med et formål om at undgå opkøb – herunder fra udenlandsk side. Det gælder blandt andre A.P. Møller, der efter Anden Verdenskrig frygtede, at hans livsværk før eller siden ville blive overtaget af danske eller udenlandske spekulanter. Det var en del af baggrunden for, at han i 1946 organiserede rederiet som en familiefond.

Netop den formel går igen i flere fonde og er medvirkende til, at flere virksomheder forbliver i Danmark, hvor de i øvrigt udgør en stor del af markedsværdien på fondsbørsen. I disse år med stor vækst hos Novo Nordisk er det hele 70 procent.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så er det heller ikke bedre

Selv om virksomheder kontrolleret af en erhvervsfond på mange måder viser positive takter, slipper ejerskabet sig ikke for udfordringer.

Ganske vist præsterer de fondsejede virksomheder en stabil vækst. Men de vokser ikke så hurtigt, hvilket blandt andet skyldes, at de er mindre aktive med hensyn til fusioner og virksomhedsovertagelser.

LÆS MERE

Der er også forskel på deres præstationer alt efter størrelse. De store og velkonsoliderede fondsejede klarer sig bedre end gennemsnittet, mens de mindre klarer sig dårligere, hvilket forskerne vurderer kan hænge sammen med en mere professionel ledelse i de største af slagsen.

Og de meget fastlåste rammer kan også rumme andre udfordringer. Der kan hvile nogle værdier over virksomhederne, som ikke altid er i deres økonomiske interesse, påpeger Steen Thomsen.

»Det tog lang tid for A.P. Møller at skille sig af med skibsværftet i Lindø og for Lauritzen Fonden at sælge værftet i Frederikshavn. Fonde kan være gode til at bevare, men de er ikke gode til at slå virksomheder ihjel. Man kan måske se erhvervslivet som en jungle med forskellige vækster, hvor erhvervsfondene er de gamle egetræer. Andre planter kan måske vokse hurtigere eller have andre gode særegenskaber«, siger han.

Cepos til politikere: Pas på med skattereglerne

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I den liberale tænketank Cepos finder specialkonsulent Martin Kyed de nye forskningsresultater spændende, fordi de understreger, at erhvervsfondene spiller en vigtig rolle i det samlede erhvervsliv. Han sender dog en appel til politikerne om at fremtidssikre den form for ejerskab.

»For at fondsejerskabet også i fremtiden er en relevant ejerform, er stabile rammevilkår – herunder ikke mindst skattereglerne – af afgørende betydning. En person, der ejerskifter til fondsejerskab, overdrager surt optjente værdier permanent. En sådan filantrop vil kræve en vis sikkerhed for, at staten ikke inddrager hele eller dele af fonden gennem beskatning«, siger han.

Det omfattende forskningsprojekt er udført med økonomiske støtte fra blandt andet Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og Rambøll Fonden. Det er dog skrevet ind i aftalen, at forskningen skal være uafhængig.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden