Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lego stimulerer børns hjerner på 24 forskellige måder

Ekspert vurderer, at Lego er enestående for børns hjerner.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lige nu ser intet ud til at kunne stoppe den danske legetøjskoncern Lego, der i dag præsenterede Lego årsregnskab for 2014 med et overskud på ikke mindre end 7 milliarder kroner.

De små, farverige byggeklodser har da også i mange år været et foretrukkent legetøj hos børn og unge, og noget tyder på, at det ikke er et helt dårligt valg.

For i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet, kunne Lego-folket også fortælle, at ikke mindre end 24 hjerneevner bliver stimuleret, når man leger med legoklodser.

Men kan det nu også passe, eller er det bare god marketing?

Fin- og fingermotorikken er centrale

»Når man træner fin- og fingermotorikken i højre hånd - uanset om man er højre- eller venstrehåndet - så stimulerer man et associationsområde, som knytter sig til sprogområdet i hjernen. Og netop fin- og fingermotorikken er jo helt centrale, når man leger med Lego«, siger Ann E. Knudsen, lektor i psykologi og ekspert i hjernens udvikling.

Hun mener, at der rent faktisk er noget at komme efter, når Lego siger, at deres legetøj er sundt.

»Helt generelt er stort set al form for leg godt, det er der ikke nogen tvivl om. Men Lego kan noget helt specielt, for når du bygger noget med klodserne, er det en stærk øvelse for hjernebjælken, som er det, der binder de to hjernehalvdele sammen«, siger hun.

Men kan andre legetøjsmærker ikke gøre det samme?

»Jo, nogle andre former for legetøj kan have samme effekt i hjernen. Men det helt essentielle ved Lego er, at man kan skille det ad og samle det igen på en ny måde, for så kan du træne hjernen igen og igen«.

God marketing - og noget om snakken

Og netop det, at man kan skille det ad og bygge noget nyt, er det helt centrale for Legos succes, mener Ann E. Knudsen. Da Lego for nogle år siden oplevede et fald i salget, var det fordi de lavede en serie, som kun kunne samles på én måde. Og det satte en begrænsning på legen - og dermed udviklingen, mener hun.

»Men når man har de her bokse med legoklodser, som kan blandes, gør det, at børn kan sidde i lang tid og træne koncentrationen - men uden at de føler, det er læring. De sidder jo bare og leger«, siger hun.

Men helt ærligt - er det ikke bare god marketing fra Legos side?

»Det er god marketing, det er klart. Men det er ikke kun marketing, for der er rent faktisk noget om snakken. Skal man ud at bruge penge på noget legetøj, så er Lego altså ikke det værste, man kan vælge«, siger Ann E. Knudsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden