Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod

Aktiv. Frederik N. Pedersen er gået fra kontanthjælp til kokkeelev hos ISS' kantine for metroarbejderne i København.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

21-årige Frederik er en attraktiv opskrift på job

Øget samarbejde mellem jobcentre og virksomheder skal få ledige i job.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frederik N. Pedersen vil meget gerne fortælle, hvordan han er gået fra kontanthjælp til at være kokkeelev.

»Men …«, som han siger, »skal jeg ikke også fortælle, hvordan jeg overhovedet fik interessen for mad?«.

Der er nemlig en mand, der skal hyldes:

»Det var i 10. klasse. Her mødte jeg kokken på vores produktionsskole. Dengang røg jeg en del hash, og det hjalp han mig fra. Han er en ven. Det er ham, jeg ser op til. En kanon fyr«.

Ligesom kokken fra skolen for år tilbage hjalp Frederik N. Pedersen videre, er det også den personlige kontakt, der har været afgørende for, at han i dag er kommet væk fra kontanthjælp.

Da Frederik N. Pedersen flyttede hjemmefra som teenager, begyndte han at læse til kok. Men uden en bolig og penge så han sig nødsaget til at droppe ud og endte på offentlig forsørgelse.

Det var op ad bakke. Men kommunen tilbød ham at komme i virksomhedspraktik hos ISS, hvor han endte i virksomhedspraktik hos en af servicegigantens kantiner. Det udviklede sig. Og i dag læser den 21-årige til kok på Hotel og Restaurationsskolen i Valby, som han supplerer med en elevplads hos ISS-kantinen.

»Min vejleder fra ISS hedder Christina, og hun ringer til mig for at høre, hvordan det går. Jeg føler mig ikke nedgjort, sådan som man ellers kan gøre, når man er på kontanthjælp. Faktisk får jeg bekræftet, at jeg er okay«, siger Frederik N. Pedersen.

Mere samarbejde mellem virksomheder og jobcentre

Netop den slags samarbejde mellem jobcentre og virksomheder udpeges i stigende grad som en stor del af løsningen for landets ledige.

Det er en af de centrale anbefalinger i den rapport om ledige på dagpenge, som et ekspertudvalg med eksskatteminister Carsten Koch (S) i spidsen har afleveret til regeringen, der siden har gjort forslaget til en del af både kontanthjælpsreformen og beskæftigelsesreformen.

LÆS MERE

Ud med kommunale projekter, ind med tæt samarbejde med virksomheder, lyder det også i udvalgets rapport med anbefalinger til bedre integration, som blev afleveret i sidste måned.

LÆS MERE

Og de samme toner ventes, når Carsten Koch-udvalget senere denne måned udkommer med den sidste rapport med anbefalinger i forhold til socialt udsatte.

»Der er masser af potentiale for at få mennesker uden for arbejdsmarkedet ind i virksomhederne, hvis de får mere hjælp fra jobcentrene«, siger hr-direktør Dorthe Rønnau fra ISS.

Servicegiganten samarbejder i dag med 28 jobcentre om at bringe særligt udfordrede i job til gengæld for en sum penge fra det offentlige. Særligt siden 2008 har et stigende antal ledige været igennem et forløb hos ISS Jobudviklingscenter. Alene i 2013 var det 2.680 kvinder og mænd.

»Det kan hjælpe, hvis en jobkonsulent i stedet for at komme ud med én borger til en virksomhed i stedet går op i helikopteren og siger: Skal jeg prøve at vise jer, hvordan I kan få finansieret en medarbejder mere, hvis bare I for eksempel tager fem i virksomhedspraktik og fem i løntilskud?«, siger Dorthe Rønnau.

Og ISS er ikke alene om troen på et mere systematisk samarbejde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flere virksomheder forsøger sig

I erhvervslivet har Virksomhedsforum for Socialt Ansvar også forsøgt at sprede erfaringerne. I løbet af det seneste års tid har både Danfoss, Falck og BRF Kredit sat sig sammen for at diskutere, hvordan de bedst kan systematisere deres samarbejde med jobcentrene for at bringe ledige med særlige udfordringer i job.

»I en almindelig virksomhedspraktik er der meget fokus på arbejdsopgaven. I det her særlige forløb sørger vi for at afsætte ressourcer til arbejde med mål og udvikling for den ledige«, siger socialfaglig mentor Mikkel Mathiasen fra BRF.

Realkreditinstituttet har valgt løbende at forpligte sig til at modtage en god håndfuld ledige fra jobcentrene i Gentofte og Lyngby-Taarbæk, der til gengæld støtter virksomheden med penge, som kan bruges til bl.a. mentortimer.

Hos Danfoss har man valgt en lidt anden model, hvor konsulenterne fra jobcentret kommer ud til virksomheden i Nordborg for at tale om bl.a. mødetider.

»På nuværende tidspunkt er det for tidligt at konkludere, om det virker, men tilbagemeldingerne er positive«, siger Carsten Kjærgaard fra Cabi, en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, der koordinerer projektet.

Ekspert: Pas på faldgruber

Selv om styrket samarbejde kan være godt, er der også faldgruber, siger professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Især hvis forløb for ledige fortrænger normale jobs.

»Vi ved faktisk ikke, hvorvidt det sker i dag, fordi der ikke er nogen, som fører kontrol«, siger han.

LÆS MERE

Samme melding lyder fra forbundet 3F.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Grundlæggende går vi ind for et samarbejde mellem jobcentre og virksomheder«, siger gruppeformand Ellen K. Lykkegård.

Men, tilføjer hun:

»Det er vigtigt, at jobcenteret er styrende, sådan at de ledige ikke bliver udnyttet. Vi har set eksempler på, at nogle virksomheder er gået for langt i deres beføjelser. Vi har set eksempler på, at nogle virksomheder er gået for langt i deres beføjelser«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden