0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Arkitekter skal tænke business og fremtid

Danske arkitektvirksomheder skal blive bedre til at tjene penge for at klare sig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DRESLING JENS
Foto: DRESLING JENS
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lige under Irma-hønens æg for enden af Dronning Louises Bro ligger en godt gemt baggård - en af de få gamle baggårde, der endnu ikke er blevet slået sammen med de omkringliggende.

Bygningen under den lysende høne er Irmas historiske lokaler, men i dag er æg, mælk og æblesmør skiftet ud med skriveborde, computere og blyanter. Årstiderne Arkitekter har til huse i bygningen i anden baggård, som virksomheden selv har sat i stand fra tag til kælder.

Ombygningen har taget fem år - en årrække som har budt på solide udfordringer for den danske arkitektbranche, der blev hårdt ramt af den økonomiske krise. Selvom omsætningen for branchen som helhed har ligget nogenlunde stabilt igennem kriseårene, dækker harmonien i tallene over en noget anden og mere turbulent historie:

Branchen er siden 2009 skrumpet med 15-20 procent og særligt de små og mellemstore virksomheder led som følge af de svære vilkår. Men nu er de arkitektvirksomheder, som klarede skærerne, godt igang med at hive sig selv op ved håret.

Vi er ikke gode til det hele

Flere og flere er igang med at stramme organisationen, effektivisere og professionalisere det kreative virke. Også Årstiderne Arkitekter som målt på omsætning tegner sig for branchens største fremgang fra 95,8 millioner kroner i 2012-13 til 119,4 millioner i det seneste regnskab.

Branchen har længe været for lidt opmærksom på at lave forretning på det gode ry

»Vi har gjort op med tankengangen om, at vi er gode til alt og fokuserer i stedet vores forretning på det, vi er rigtig gode til. Ikke kun det vi mener, vi er rigtig gode til, men det vi kan dokumentere. Vi skal være en kreativ virksomhed baseret på viden«, siger Torben Klausen, som er administrerende direktør og partner i Årstiderne Arkitekter.

Det betyder blandt andet, at der i den 150 mand store virksomhed med filialer i Silkeborg, Herning og København er ansat folk, der er specialister på hver deres område og som bliver knyttet på de enkelte projekter.

»De kender et givent område helt til bunds og laver ikke andet. Vi forvalter ganske store summer af andre folks penge, så vi vil basere vores kreative og æstetiske løsninger på dokumentation«, siger Torben Klausen, som er uddannet civiløkonom og har en fortid hos blandt andre Lego.

Brancheforening: Ikke kun kunstnere

Hos arkitektvirksomhedernes brancheorganisation DANSKE ARK, der har godt 700 medlemmer, bekræfter man tendensen og har lagt en branchestrategi med fokus på forretningsudvikling.

Selv om de offentlige investeringer særligt i sygehuse i nogen grad har holdt hånden under branchen i kriseårene, har arkitekterne ikke længere råd til primært at fokusere på det faglige og kreative. Der skal tænkes businessplaner og holdes øje med økonomien, hvilket blandt andet har betydet, at flere arkitektvirksomheder ansætter administrerende direktører med relevante økonomi-baggrunde.

»Danske arkitekter er verdensberømte for smuk og funktionel arkitektur. Men branchen har længe været for lidt opmærksom på at lave forretning på det gode ry. Nu ser vi en øget specialisering hos de store og mellemstore virksomheder. Arkitekter skal foruden at være kunstnere i dag også styre en virksomhed og have fokus på forretningsdelen«, siger Lene Espersen, som er direktør for DANSKE ARK.

Mellemstore virksomheder har særligt brug for styring

Mens de allerstørste danske arkitektvirksomheder som Henning Larsen Architects og Årstiderne Arkitekter er godt med, er den økonomiske udvikling særligt relevant for den mellemstore virksomheder, som udgør størstedelen af Danske Arks medlemmer.

Arkitektvirksomheden Zeso, der har 25 ansatte og en omsætning på den gode side af 20 millioner kroner årligt, valgte per 1. marts at udpege en professionel bestyrelse, som udgøres af en erfaren forretningsudvikler, en større bygherre, en hovedstads-byplanlægger og en professionel kommunikationsmand.

»Vi har taget konsekvensen af vores egne ambitioner og samlet en professionel bestyrelse med nye kompetencer, som rækker videre end vores traditionelle arkitekt- og konstruktørkompetencer«, fortæller Zeso Architects administrerende direktør Torben Juul, som er uddannet arkitekt.

»Siden vores start i 2008 er vi vokset voldsomt og er nu også etableret i Kina og Tyskland, og vi har indset, at hvis vores vækst-planer skal lykkes, må vi have helt anderledes styr på strategien, forretningsmodellen og vores kommunikation med omverdenen«, siger han.

Bæredygtighed er vejen frem

Lene Espersen peger på, at man i stigende grad fokuserer på en mere holistisk tilgang, hvor man udover det arkitektoniske også tilbyder eksempelvis bæredygtighed både i forhold til materialer og økonomi.

»De megatrends vi ser globalt med urbanisering, ressourcemangel, klimaforandring og demografi medfører en anden efterspørgsel globalt, og vi tror ganske enkelt at de der tænker bæredygtigt får den stærkeste forretning«, siger hun.

Netop den holistiske tilgang er Årstiderne Arkitekter et godt eksempel på. Her har man fokus på hele processen fra start til slut og samarbejder med blandt andre fremtidsforskere for at sørge for, at løsningerne er fremtidssikrede.

»Bygninger skal bestå i mange år, og netop derfor giver det mening at arbejde så professionelt som muligt med at kortlægge de mest sandsynlige fremtidige krav til de fysiske rammer, vi skaber. Det er fremtidsforskere bedre til end arkitekter. Derfor teamer vi ofte op med dem«, siger administrerende direktør Torben Klausen.

Efter fem års renovering af baggården under Irma-hønen og en kamp for at overleve har den danske arkitektbranche blikket rettet mod en økonomisk mere solid fremtid.

»Vi og vores medlemsvirksomheder er overbeviste om, at en miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig tilgang til byggeriet både er godt for samfundet langsigtet, men også er en enestående mulighed for at forretningsudvikle for vores medlemmer«. siger Lene Espersen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

  • NICK UT/AP