0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ikea vil åbne varehus i hjertet af København med boldbaner på taget

Møbelgiganten forventer at ansætte 400 nye folk. Københavnerne kan låne cykeltrailere til at transportere møblerne hjem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ikea har planer om at åbne et sjette og særligt varehus i Danmark, der skal ligge klos op ad Dybbølsbro Station på Vesterbro i København, hvor det bliver nabo til indkøbscentret Fisketorvet og Tivoli Congress Center.

Det nye varehus på 37.000 kvadratmeter skal efter planen være færdigt i 2018 og skal ikke mindst tiltrække fodgængere, cyklister og andre københavnere uden bil, der synes, at de to nuværende varehuse i Gentofte og Taastrup ligger for langt væk.

»Vi vil tilbyde kunderne cykeltrailere eller ladcykler, så de selv kan fragte større varer hjem. Vi vil tænke ud af boksen for at finde københavnermåden«, siger administrerende direktør Dennis Balslev.

Der bliver tale om landets næststørste Ikea kun overgået af det nuværende varehus i Taastrup, og det er blot det andet af kædens såkaldte »city-varehuse« i verden. Det eneste nuværende blev opført i centrum af Hamborg så sent som sidste år.

Grønne ambitioner

Ideen om ladcykler gør Ikea til en del af ambitionen om et varehus, der også skiller sig ud ved at være et bæredygtigt »flagskib«.

Konkret overvejer Ikea også ladestandere til elbiler, elcykler og elvarevogne, beplantning af facaden, fuld LED-belysning og udnyttelse af dagslys, køling af varehuset med vand fra havnen, grønne områder langs varehuset samt solceller og multibaner på taget til boldspil og leg.

»Det er en fremtidssikring af varehuset og vores forretning, at varehuset bliver bæredygtigt i økonomisk og miljømæssig henseende. Vi kommer til at præsentere nogle nye løsninger for, hvordan et varehus kan fungere bæredygtigt«, siger Dennis Balslev.

Ideen om et grønt område og en boldbane på taget passer godt ind i den nuværende lokalplan for området, hvor det er meningen, at der skal anlægges et parkstrøg fra Tivoli Congres Center til Dybbølsbro og videre sydpå mod den kommende metrostation, fremhæver Ikea.

LÆS MERE

Nutidens forbrugere kræver en høj grad af fleksibilitet. I den sammenhæng giver det god mening med at varehus, der gør det nemmere for byboerne at nå frem til Ikea, der ikke er så stærk på levering og e-handel

Selv om det nye varehus vil skille sig ud fra de andre, erkender Dennis Balslev, at det formentlig vil snuppe en del af omsætningen fra de to nuværende varehuse i hovedstadsområdet. Men det er en del af planen, forklarer han.

Varehuset i Gentofte nord for København er landets mindste Ikea, men har det højeste besøgstal, og den udfordring kan det nye varehus i København være med til at afhjælpe.

Konsulent: Afhjælper udfordring med levering og e-handel

Det nye varehus lyder på flere måder som en god forretningside, vurderer udviklingschef Mette Skovgaard Frich fra konsulentvirksomheden Retail Institute Scandinavia, der er specialister i detailhandel og forbrugeradfærd.

»Nutidens forbrugere kræver en høj grad af fleksibilitet. I den sammenhæng giver det god mening med at varehus, der gør det nemmere for byboerne at nå frem til Ikea, der ikke er så stærk på levering og e-handel«, siger hun.

Også det bæredygtige er mere end et buzzword, men en tendens, der kan omsættes til cool cash.

»Godt nok er en stor del af Ikeas brand, at deres varer er billige. Men det er ikke Biva. Folk forventer også godt design fra Ikea, ligesom bæredygtighed også tiltaler målgruppen«, siger Mette Skovgaard Frich.

Omsætning på 800 millioner årligt

Forventningen er, at varehuset ved Dybbølsbro hurtigt kommer til at blive landets mest besøgte, og administrerende direktør Dennis Balslev regner med, at varehuset i løbet af en treårig periode vil have en årlig omsætning på 800 millioner kroner.

Det kræver dog lige, at Ikeas bestyrelse formelt siger ja til, at den tomme grund kan købes af DSB Ejendomme, og at statsbanernes bestyrelse ligeledes siger ja. Herefter skal Københavns Kommune endeligt godkende planerne.

Der er sat gang i en såkaldt startredegørelse for byggeplanerne, som teknik- og miljøudvalget tager stilling til i slutningen af april, og sker det, er forventningen, at byggeriet kan gå i gang i 2016. Når det står færdigt, vil varehuset i sig selv beskæftige 400-450 medarbejdere.