Salg. Administrerende direktør i Finansiel Stabilitet Henrik Bjerre-Nielsen forsvarer salget af dansk milliardgæld til den amerikansk kapitalfond Cerberus.
Foto: DITTE VALENTE

Salg. Administrerende direktør i Finansiel Stabilitet Henrik Bjerre-Nielsen forsvarer salget af dansk milliardgæld til den amerikansk kapitalfond Cerberus.

Virksomheder

Direktøren for Finansiel Stabilitet: »På et tidspunkt skal vi jo af med det«

Henrik Bjerre-Nielsen forsvarer salget af dansk milliardgæld til amerikansk kapitalfond.

Virksomheder

Den amerikanske kapitalfond Cerberus slog danske banker af banen, da den i december 2014 indgik en aftale om at købe en stor klynge af gældsposter for samlet 7,5 mia. kr. fra Finansiel Stabilitet, der er statens afviklingsselskab for nødlidende banker.

Det fremgår således af en pressemeddelelse fra 11. december, at der havde været »betydelig interesse« fra danske pengeinstitutter og andre danske og udenlandske investorer. Men hvem konkurrenterne var, og hvor meget Cerberus betalte for at slå dem af banen, får offentligheden formentlig aldrig kendskab til.

Administrerende direktør i Finansiel Stabilitet Henrik Bjerre-Nielsen fortæller, at oplysningerne om budgivere og budstørrelse er fortrolige. »Ellers kan det være svært at få byderne til at komme og byde. Det er en almindelig kommerciel vurdering«, siger han.

Porteføljen på omkring 360 koncerner – hvilket dækker over cirka 700 virksomheder og enkeltpersoner – skylder herefter Cerberus, og ikke staten, penge.

Kritikere påpeger, at Cerberus typisk sætter de nødstedte virksomheder under et ekstremt pres for at tilbagebetale gæld med ganske kort frist. Det fører ofte til konkurs, hvorefter Cerberus overtager virksomhedens aktiver. Henrik Bjerre-Nielsen forklarer, at det afgørende har været at få »den bedst mulige pris« fra »kvalificerede« budgivere. Begrebet ’kvalificeret’ dækker over forskellige forhold.

»Det ene er, at de kan betale. Hvis de lover os et beløb, skal vi have sikkerhed for, at de kan betale. Så lægger vi vægt på, at de ikke er involveret i hvidvask. Vi lægger også vægt på, at de påtager sig en forpligtelse til at behandle kunderne, som om de fortsat var kunder i et dansk pengeinstitut – i henhold til det, vi kalder god skik-reglerne«, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

God skik-reglerne, som Henrik Bjerre-Nielsen henviser til, forpligter finansielle virksomheder til at handle »redeligt og loyalt« over for kunder.

Men reglerne siger intet om, hvor lange eller korte frister en virksomhed som Cerberus må give til at tilbagebetale gæld, forklarer Camilla Hørby Jensen, lektor ved Juridisk Institut på SDU.

Vi har ikke nogen oplysninger om Cerberus, som har gjort os betænkelige ved at sælge til dem

»God skik-reglerne regulerer ikke på den måde aftalevilkår. Reglerne går eksempelvis ud på at give kunderne korrekt og fyldestgørende information«, siger Camilla Hørby Jensen.

Salget kunne have ventet

Finansiel Stabilitet har heller ikke kunnet give danske budgivere forrang, da det ifølge et notat fra Kammeradvokaten ville stride mod EU’s forbud mod statsstøtte, hvis man solgte til under markedsprisen.

Til gengæld er der ingen krav om, at Finansiel Stabilitet skulle sælge gældsposten på 7,5 mia. kr. netop i december 2014. Det politisk definerede formål med Finansiel Stabilitet er godt nok at afvikle aktiverne i de nødlidende banker »inden for en overskuelig tidshorisont«, men man kunne godt have ventet, fortæller Henrik Bjerre-Nielsen.

»Vi var ikke tvunget til at sælge lige præcis i december, men på et tidspunkt skal vi jo af med det – vi kunne have sagt nej, hvis priserne var for lave«, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Nu er vi jo i en opgangstid. Hvorfor ikke beholde gældsposterne og satse på, at det over tid bliver betalt tilbage?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo, men det er jo noget af det, der også bliver prissat i sådan en transaktion. Og der indgår flere forhold i det. Når vi sælger sådan en portefølje her, er det, fordi investorerne er interesserede i at finde noget med afkast i, og derfor kan der være større interesse for den slags porteføljer på nuværende tidspunkt, end når man er inde i et opsving«.

Men hvis vi er på vej ind i et opsving, kunne det jo være, at nogle af dem kunne blive på danske hænder og komme på fode igen?

»Mange af dem er jo ikke ’levende’ virksomheder. Det er typisk ejendomme, der er belånt til op over skorstenen. Derfor kan det vare meget lang tid, før man begynder at få noget hjem«, siger han.

Politiken har dog kendskab til flere danske produktionsvirksomheder, som Cerberus har overtaget med handlen, og som nu trues af konkurs på grund af kortfristede krav om tilbagebetaling. Henrik Bjerre-Nielsen deler ikke frygten for, at mange af de omkring 700 virksomheder i handlen risikerer konkurs.

»Normalt er det sådan, at det ikke kan betale sig at erklære virksomheder konkurs. Derfor er jeg skeptisk over for troen på, at det fører til konkurser«, siger Henrik Bjerre-Nielsen og tilføjer:

»Vi har ikke nogen oplysninger om Cerberus, som har gjort os betænkelige ved at sælge til dem«.

Svært at stille krav

Handlen med Cerberus møder politisk kritik, men Henrik Bjerre-Nielsen mener, at aftalen følger det politiske mandat for Finansiel Stabilitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For at forhindre konkurser ville det hjælpe de virksomheder, som nu er havnet hos Cerberus, hvis Finansiel Stabilitet havde stillet krav til budgiverne om, at de skulle tilbyde eksempelvis lange frister for tilbagebetaling af gælden. Det forklarer Grith Skovgaard Ølykke, lektor i EU-ret og statsstøtte ved CBS:

»Det ville ikke være uproblematisk at stille krav om, at virksomhederne for eksempel skulle dokumentere en interesse i at videreføre kundernes forretning. Problemet er, hvis betingelserne giver en fordel for de virksomheder, som har gælden. Et kriterium om langfristet tilbagebetaling kunne blive set som statsstøtte«, siger Grith Skovgaard Ølykke.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce