Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

grænsekontrol. Det er særligt flygtningestrømmen har haft på området omkring Ungarn, Kroatien og Serbien, der påvirker danske transportvirksomheder. Her er det slovensk politi, som bevogter grænsen til Kroatien.
Foto: Markus Schreiber/AP

grænsekontrol. Det er særligt flygtningestrømmen har haft på området omkring Ungarn, Kroatien og Serbien, der påvirker danske transportvirksomheder. Her er det slovensk politi, som bevogter grænsen til Kroatien.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Køer på 25 kilometer: Grænsepanikken trænger ind i danske lastbiler

Flygtningestrømmene gør det til en hård kamp at få varer rundt i Europa.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er langt fra Danmark til Serbien i øjeblikket.

Klodens geografi har ikke rykket sig, så de godt 1.500 kilometer er ikke blevet længere, end de altid har været. Men det er rejsetiden for de af landets lastvognschauffører, der i øjeblikket tilbagelægger dem.

»Det tager normalt mellem tre og fire dage. Men i øjeblikket taber vi alt mellem en halv dag og to-tre dage på vores ture«, forklarer Neptun Transports Simon Henriksen.

Han er daglig leder af virksomhedens transport til Østeuropa og har derfor kæmpet med at få rutepuslespillet til at gå op i en tid, hvor flere brikker pludselig ikke kan lægges, hvor de plejer at ligge.

Neptun Transport er en af flere danske transportvirksomheder, der virkelig har mærket følgekonsekvenserne af flygtningesituationen i Europa. En situation, der har lukket ned for transporten mellem markante dele af det ellers så grænseåbne EU.

Lukkede grænser i Kroatien og Ungarn

Særligt stor indflydelse har flygtningestrømmende haft på området omkring Ungarn, Kroatien og Serbien, hvor flere grænser er blevet lukket helt ned for at sikre, at de mange flygtninge bliver sendt en anden vej op gennem Europa.

Og det rammer transportindustrien. For mens pigtrådshegn og lukkede døre hæmmer chancerne for at krydse grænserne som flygtning, så hæmmer det også den generelle transport ind og ud af landene. Herunder transporten af varer mellem Danmark og det østlige Europa, der de seneste uger har været et af de helt store hovedbrud hos virksomheder som Neptun Transport.

»Flere af de grænser, vi plejer at bruge, er lukket, og resten tager sindssygt lang tid at komme igennem. Og billedet ændrer sig hele tiden. I sidste uge lukkede de ned for grænserne mellem Ungarn og Serbien, så vi prøvede at køre uden om og igennem Kroatien. Men da Ungarn lukkede grænserne, rykkede alle flygtningene over mod Kroatien, og pludselig havde vi samme problem der«, forklarer Simon Henriksen.

LÆS ARTIKEL:

Danmarks største speditionsvirksomhed, DSV, kæmper også med sløve grænseovergange som følge af flygtningestrømmen, og brancheforeningen Dansk Transport og Logistik bekræfter, at flere medlemmer kæmper med forsinkede leverancer.

Koster 10-20 procent i øgede omkostninger

Når Simon Henriksen melder om kødannelser på op imod 25 kilometer omkring de østeuropæiske grænser, er det nemt at finde forståelse for transportvirksomhedernes kvaler. Men det er en ringe trøst for folk som Neptun-direktør Jakob Pedersen - ventetid, omdirigeringer og forlængede ruter er nemlig ikke gratis.

»Vi kan nemt risikere, at vores omkostninger stiger med 10-20 procent, og måske mere. Men det handler jo ikke kun om, hvor meget det skader os, men også, hvor meget det skader vores kunder. De har jo nogle krav, og dem vil vi gerne leve op til. Men de er heldigvis forstående. De kan jo godt se problematikkerne«, forklarer han.

Danske virksomheder, der er afhængige af importerede varer, lader dog ikke til at have haft behov for at være hverken klagende eller forstående. I Dansk Supermarked og Dansk Industri har man ikke mærket noget til problemerne endnu.

KROATIEN GIVER OP:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at det bliver et problem, så det er noget, vi følger tæt«, lyder det fra Dansk Industri.

Og det er heller ikke kun vareforsinkelserne, øgede omkostninger og skuffede kunder, der giver grund til bekymring for transportvirksomhederne.

Neptun Transports chauffører har ifølge Jakob Pedersen ikke været direkte involveret i flygtningetumulten indtil nu, men det billede kunne være på vej til at ændre sig.

»I dag har vi fået billeder hjem af en lastbil, der har fået presenningen på taget skåret op. Der er også billeder af madrester i lasten, så der er nogen, der har været oppe på taget og er kravlet ind i lasten og kørt med op gennem Europa. Det kunne jeg godt frygte bliver et problem«, forklarer Jakob Pedersen.

Risikerer at ramme erhvervslivet

Dansk Transport og Logistik påpeger, at udfordringer som dem, virksomhederne kæmper med i øjeblikket, er en del af gamet. Men selv om bekymringerne lige nu ikke er store i den fælles brancheforening, så erkender direktør Erik Østergaard, at det kan blive et problem for branchen, hvis der ikke kommer styr på flygtningestrømmende..

»At drive transportvirksomhed er lidt af et forhindringsløb. Og selv om det her er udfordringer, virksomhederne er vant til at arbejde med, er konsekvensen stadig, at det koster flere penge og mere tid. Hvis det bliver ved med at gribe om sig, kan det jo tvinge virksomhederne, der får sendt varer til og fra Danmark, til at finde andre måder at få dem frem på. Og det risikerer at ramme erhvervslivet«, forklarer han.

Jakob Pedersen tør ikke gætte på nogen tidshorisont for, hvornår de 1500 kilometer til det Beograd vender tilbage til sine vanlige tre til fire transportdage. De kan kun afvente situationens udvikling, der for at bruge Neptun-direktørens egne ord »stort set ændrer sig time for time«.

DEBAT:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han ser dog ikke lyst på udsigterne, som tingene ser ud lige nu.

»Problemet rykker sig jo hele tiden. Inden længe tror jeg også man kommer til at se problemerne i andre østeuropæiske lande. Det ser vi allerede tegn på i lande som Slovakiet, Rumænien og Bulgarien«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Emil Stenz, Virksomheder eller Økonomi, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden