Den historiske mælkekrise i Europa har ført til et brutalt udskilningsløb blandt mælkebønderne. Det skaber kraftige dønninger i den danskdominerede mejerikoncern Arla.
Andelskoncernen er ejet af over 12.500 mælkebønder fra syv lande, der kæmper mod hinanden for at overleve, efter priserne på mælk er faldet dramatisk.
På to år er prisen halveret på verdensmarkedet – og ifølge Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters (LDM) beregning er prisen til landmændene herhjemme faldet 20 procent det seneste år til omkring 2,18 kroner per kg mælk.
»Det har aldrig været værre. Vi ligger langt væk fra det, som vi kalder ligevægt, og endnu længere væk fra en dækning af produktionsomkostningerne. Det er en katastrofe«, siger Kjartan Poulsen, formand for LDM.
I øjeblikket er der under 3.500 danske mælkeproducenter, og tallet er faldende.
»Der lukker omkring fem mælkeproducenter om ugen i øjeblikket«, siger han.
Frit marked
Priserne begyndte for alvor at falde, da EU-kvoterne blev afskaffet i april i år, så landmændene fik lov til at producere så meget mælk, de vil. Nu afgøres prisen udelukkende af udbud og efterspørgsel, og det har ført til konkurser på stribe blandt mælkebønderne.
Dertil kommer, at Rusland har indført et stop for import af mejerivarer, mens kineserne køber meget mindre mælkepulver end før. Det europæiske marked er derfor oversvømmet med mælk.
Ifølge de nyeste tal fra landbrugets rådgivningscenter, Seges, taber fire ud af fem danske mælkebønder i øjeblikket store penge hver eneste dag, fortæller centrets erhvervsøkonomiske chef, Klaus Kaiser.
»De europæiske mælkebønder producerer rigtig meget mælk i øjeblikket, så det har været med til at få priserne ned på det niveau, vi har nu«, siger Klaus Kaiser.
Det står lige så slemt til i Sverige. Her går der næsten ikke en dag, uden at en mælkeproducent må give fortabt.
Svenskerne risikerer at blive de store tabere i den interne mælkekrig i Arla
Kjartan Poulsen, formand for danske mælkebønder
I forvejen er 1.500 svenske mælkebønder forsvundet de seneste fem år, så der i dag kun er 4.200 mælkebedrifter tilbage.
»Produktionsomkostningerne er høje i Sverige, og de svenske bønder frygter, at den globale konkurrence vil føre til, at store dele af Sverige må standse mælkeproduktionen«, siger Klaus Kaiser.
Deres omkostninger er højere end i andre EU-lande på grund af afgifter og større udgifter til løn, foder og bygninger.
Opråb: Produktionen skal ned
Mange svenske og danske landmænd kan ende med at blive taberne i mælkekrigen med blandt andre irske og engelske storbønder. Derfor mener den danske og den svenske forening for mælkebønder, at der bør være en støtteordning til landmænd, som sender mindre mælk til mejeriet – og de vil have Arla til at gå forrest i kampen for at skære ned på produktionen, så prisen igen kan stige.
