Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Presset. den svenske mælkebonde Anders Håkansson leverer til Arla og overlever i øjeblikket på bankens nåde.
Foto: Ciprian Gorga

Presset. den svenske mælkebonde Anders Håkansson leverer til Arla og overlever i øjeblikket på bankens nåde.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske mælkebønder kæmper for livet i et brutalt udskilningsløb

Bønderne vil have Arla på banen med støtte, efter at EU har frigivet markedet.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den historiske mælkekrise i Europa har ført til et brutalt udskilningsløb blandt mælkebønderne. Det skaber kraftige dønninger i den danskdominerede mejerikoncern Arla.

Andelskoncernen er ejet af over 12.500 mælkebønder fra syv lande, der kæmper mod hinanden for at overleve, efter priserne på mælk er faldet dramatisk.

På to år er prisen halveret på verdensmarkedet – og ifølge Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters (LDM) beregning er prisen til landmændene herhjemme faldet 20 procent det seneste år til omkring 2,18 kroner per kg mælk.

»Det har aldrig været værre. Vi ligger langt væk fra det, som vi kalder ligevægt, og endnu længere væk fra en dækning af produktionsomkostningerne. Det er en katastrofe«, siger Kjartan Poulsen, formand for LDM.

I øjeblikket er der under 3.500 danske mælkeproducenter, og tallet er faldende.

»Der lukker omkring fem mælkeproducenter om ugen i øjeblikket«, siger han.

Frit marked

Priserne begyndte for alvor at falde, da EU-kvoterne blev afskaffet i april i år, så landmændene fik lov til at producere så meget mælk, de vil. Nu afgøres prisen udelukkende af udbud og efterspørgsel, og det har ført til konkurser på stribe blandt mælkebønderne.

Dertil kommer, at Rusland har indført et stop for import af mejerivarer, mens kineserne køber meget mindre mælkepulver end før. Det europæiske marked er derfor oversvømmet med mælk.

Ifølge de nyeste tal fra landbrugets rådgivningscenter, Seges, taber fire ud af fem danske mælkebønder i øjeblikket store penge hver eneste dag, fortæller centrets erhvervsøkonomiske chef, Klaus Kaiser.

»De europæiske mælkebønder producerer rigtig meget mælk i øjeblikket, så det har været med til at få priserne ned på det niveau, vi har nu«, siger Klaus Kaiser.

Det står lige så slemt til i Sverige. Her går der næsten ikke en dag, uden at en mælkeproducent må give fortabt.

Svenskerne risikerer at blive de store tabere i den interne mælkekrig i Arla

I forvejen er 1.500 svenske mælkebønder forsvundet de seneste fem år, så der i dag kun er 4.200 mælkebedrifter tilbage.

»Produktionsomkostningerne er høje i Sverige, og de svenske bønder frygter, at den globale konkurrence vil føre til, at store dele af Sverige må standse mælkeproduktionen«, siger Klaus Kaiser.

Deres omkostninger er højere end i andre EU-lande på grund af afgifter og større udgifter til løn, foder og bygninger.

Opråb: Produktionen skal ned

Mange svenske og danske landmænd kan ende med at blive taberne i mælkekrigen med blandt andre irske og engelske storbønder. Derfor mener den danske og den svenske forening for mælkebønder, at der bør være en støtteordning til landmænd, som sender mindre mælk til mejeriet – og de vil have Arla til at gå forrest i kampen for at skære ned på produktionen, så prisen igen kan stige.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Internt i Arla kunne man sige, at vi skal fjerne 5 procent af mælkeproduktionen, for de 5 procent hælder vi stort set i havet«, siger Kjartan Poulsen, formand for LDM, der organiserer mange af Arlas danske andelshavere.

Han støttes af Stefan Gård, formand for Sveriges Mjölkbönder: »Det skal ske på europæisk plan. Der kommer aldrig en god pris på en vare, som der er alt for meget af. Det handler om at skabe en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel«.

Stefan Gård peger også på, at Arla betaler den samme pris for mælken til andelshaverne i de syv lande: Danmark, Sverige, England, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Uanset omkostningerne i det enkelte land. Derfor vil han have et to-prissystem, hvor der findes A-mælk, hvor Arla betaler en højere pris, som afspejler omkostningerne i det enkelte land – og så en B-mælk til verdensmarkedspris.

Men Arlas næstformand, Jan Toft Nørgaard, afviser både forslaget om at skære i produktionen og at indføre en national pris, der tager højde for omkostningerne.

»Landmændene beslutter selv, hvor meget de vil producere – og om de vil producere til den pris, der er på markedet«, siger Jan Toft Nørgaard og tilføjer:

»Før verden blev globaliseret, kunne det godt lade sig gøre at have en pris på et marked, som var anderledes end i et andet marked. Men man kan ikke længere beskytte sine markeder«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden