Det er et paradoks. Hver gang en liter mælk bliver malket, fosser pengene ud af kassen hos otte ud af ti danske mælkeproducenter – men alligevel øger de mælkeproduktionen. Med det resultat, at prisen falder endnu mere.
Faktisk har der i år aldrig kørt så mange mælkebiler fra landmændene til mejerierne. Hele 5 milliarder og 257 millioner kg mælk blev indvejet på mejerierne, viser det nyeste estimerede tal fra Danmarks Statistik. Det er 145 millioner kg mere end sidste år.
Udviklingen er den samme i resten af Europa.
Som Kjartan Poulsen, der er formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), udtrykker det:
»Vi producerer næsten en milliard kg mere mælk per måned i Europa end for to år siden. Det er der simpelthen ikke behov for«.
Produktionen er især skudt i vejret, efter at EU’s mælkekvoter blev afskaffet fra april i år. Kvoterne blev indført i 1983 for at forhindre overproduktion. Hvert land havde en national mælkekvote, som blev fordelt mellem landmændene.
Hvis en landmand producerede mere mælk end sin kvote, måtte mælkebonden til lommerne og betale en bøde. Det var muligt for den enkelte landmand at købe sig til flere kvoter, men det var meget dyrt, så det holdt de fleste sig fra.
Men de seneste ni måneder har mælkebønderne kunnet producere lige så meget mælk, som de vil – og det har de gjort. Især de landmænd, som tidligere ikke har udnyttet deres moderne stalde og malkemaskiner fuldt ud, fordi deres kvote ikke var stor nok. De har købt flere køer og har skruet op for mælkehanen.
Malker flere liter
Derved favoriserer det frie mælkemarked de mest moderne landmænd, fordi de kan presse flere liter mælk ud af staldene, uden at de faste omkostninger stiger tilsvarende.
Det fører til endnu lavere mælkepriser, og taberne bliver langt de mælkeproducenter, som ikke kan gøre det samme.
»Markedet fungerer ikke, fordi jeg som landmand prøver at producere mere mælk, så mine stykomkostninger falder, selv om jeg godt ved, at det er kortsigtet. Hvis jeg kunne blive enig med alle andre om det, ville det være bedre at producere 5 procent mindre mælk«, mener Kjartan Poulsen og tilføjer:
Efter at kvoterne er væk, kan vi udnytte staldene til den sidste koplads
Jan Toft Nørgaard,Arla
»Der ligger skismaet. Mejerierne vil gerne have, at deres forsyningslinje kører hele tiden, for når de kigger isoleret på deres forretning, er det bedst, at alt er fyldt op, og landmanden kigger isoleret på sin forretning og siger: Jeg er også nødt til at have fyldt op. Men det giver bare ingen mening. For vi taber alle sammen«.
Ifølge Kjartan Poulsen går i gennemsnit fem danske mælkebønder konkurs om ugen. Det står også slemt til i Sverige, hvor der næsten hver dag er en mælkeproducent, som må lukke produktionen. De to lande er derfor ekstra pressede af den lave mælkepris, mens storproducenter i blandt andet England og Irland står stærkere.
Overproduktionen falder sammen med, at Rusland har indført importforbud af mejerivarer, og Kina har skåret drastisk ned på import af mælkepulver.
