Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

stolt. Anders Håkansson er glad for, at han sammen med sin familie selv klarer det daglige arbejde med 100 malkekøer. Han vil ikke have en større produktion og være nødt til at have ansatte. Men de lave mælkepriser truer hans gård. Foto: Ciprian Gorga

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svensk mælkebonde i Arla: »Det er ad helvede til«

40-årige Anders Håkansson kritiserer mejerigiganten for ikke at tage hensyn til de høje omkostninger i Sverige.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med en finger placerer han den sorte snus under overlæben. Sætter låget på snusdåsen, ruller dåsen mellem fingrene på bordet – og hæver stemmen:

»Jeg overlever ved at slagte køer og sælge kødet – og så har jeg en god kontakt med banken. Jeg sparer også på investeringerne i bedriften. Men det er ad helvede til. Hvis banken siger stop, er det slut«.

Anders Håkansson er tredje generation mælkebonde på gården tæt ved Sveriges største sø, Vänern. Og den 40-årige familiefar til to teenagebørn håber, at fjerde generation kan overtage gården og drive den videre.

Men de laveste mælkepriser i mands minde har ført til, at bedriften kører med underskud.

»Jeg mangler at få omkring 1,20 kroner per kg mælk, hvis det her skal kunne løbe rundt«, fortæller Anders Håkansson.

Der mangler over en million i kassen

Med de omkring 910.000 kilo mælk om året, som han i øjeblikket afleverer til Arla, mangler der altså i øjeblikket over én million svenske kroner, når han gør kassen op ved årsskiftet.

Han er trådt ud af de grønne gummistøvler, har lagt den blå strikhue og har hevet stolen ud ved bordet i kontoret, som er placeret som en aflang kasse oppe under loftet i et hjørne af stalden.

Gennem kontorets vinduer kan han holde øje med de omkring 100 malkekøer, som tygger drøv i deres båse.

Skrivebordet prydes af røde og gule diplomer til hans køer – og en rød ko skåret i træ er dekoreret med store hvide bogstaver, der danner ordet Arla.

Men Arla høster ikke mange roser fra Anders Håkansson. Bevæbnet med en kulsort kop kaffe fortæller han i en lind strøm, når talen falder på den danskdominerede internationale mejerikoncern.

Som én af de omkring 12.500 ejere af andelskoncernen kan han ikke forstå, hvorfor han skal udkonkurreres af sine medejere, der kommer fra syv forskellige lande: Danmark, Sverige, England, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland.

Dømt til at mislykkes

Arla afregner den samme pris til alle andelsejere – uanset hvilket land de kommer fra, og hvilke omkostninger de har.

I Sverige er over 3.300 mælkebønder medejere af Arla, og koncernen har 14 svenske mejerier med omkring 2.400 medarbejdere – og da svenske bønder har de største omkostninger, er de hårdest ramt af krisen.

»I længden er Arla-systemet dømt til at mislykkes. Som det er nu, går alle pengene ind i en fælles kasse. Hvert nationalt marked burde have en forskellig pris, der afspejler omkostningerne, og hvad de tjener«, mener Anders Håkansson.

Han tager en slurk skoldhed kaffe og læner sig ind over bordet. For at understrege sin pointe hiver han et eksempel frem fra sportens verden:

»Til et VM i fodbold er der lige muligheder for alle. Men det skyldes kun, at vi har lige vilkår og de samme regler. Det har vi ikke inden for Arla. Vores udgifter er forskellige fra land til land, og derfor konkurrerer vi ikke på samme vilkår. Hvis vi skulle løbe 100 meter, ville vi begynde 10 meter efter alle andre«.

En dansker vil helst drikke frisk dansk mælk, mens en svensker helst vil drikke frisk svensk mælk

Så hvad med at bruge andelsdemokratiet i Arla til at skabe ændringer? Anders Håkansson ryster på hovedet ad spørgsmålet og griber et stykke papir og tegner hierarkiet i Arla:

»Øverst oppe har vi bestyrelsen og direktionen. Så er der repræsentantskabet og regionerne, og nederst kommer kredsrådene, hvor vi kan få valgt folk ind. Men hvis vi ikke kan blive enige i Sverige, hvordan skal vi så blive det i hele Arla? Der er mange andelshavere, og de er fra syv lande med forskellige forudsætninger. Det er dødsdømt«.

Det er ikke, fordi han og andre svenske mælkebønder i Vestsverige ikke har forsøgt.

»Vi fik valgt andre personer ind i kredsrådet, som ikke bare sagde ja og amen til alt, der kommer fra Arlas ledelse. Men når de kom op til næste led i regionerne, var det svært. Arla er meget topstyret, og det er svært at komme igennem med andre holdninger«, siger han.

Farfar overtog gården i 1946

Hans farfar overtog gården i 1946, og da hans forældre fik skødet i 1980, var der 12 køer. Forældrene byggede en ekstra stald, og efterhånden gik der 80 køer i båsene.

Da Anders Håkansson overtog gården for fem år siden, byggede han stalden om, så der blev plads til 20 ekstra malkekøer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siden har han indført mælkerobotter. Som han siger med et skævt smil:

»Førhen malkede vi med vores hænder«.

Men med et automatisk malkesystem behøver han ikke længere at stå op tidligt hver morgen for at malke køerne.

Han fulgte med, da Arla købte det lokale mejeri

Hans forældre leverede i mange år mælk til det svenske mejeri Milko, og det valgte sønnen også at gøre. Det var et svensk andelsselskab med omkring 560 mælkebønder fra især Södra Norrland og dele af Svealand.

Men efter flere år med svigtende økonomi købte Arla det svenske mejeri i sommeren 2011 – og Anders Håkansson fulgte med. Men han vil ikke have flere køer. Det ville kræve, at han ansatte medhjælpere, og han vil fortsat gerne kunne drive gården alene sammen med sin familie.

»Mange svenske bønder tror på danskernes mantra om bare at producere mere og mere – og de udvider produktionen for at forsøge at overleve«, siger Anders Håkansson og tilføjer:

»Men jeg forstår ikke, hvordan stordrift skulle kunne løse de økonomiske problemer. Ligegyldigt hvor mange køer, du har, skal du bruge én ansat per 60-70 køer, og så kan de ikke være mere konkurrencedygtige end mig, som alene klarer 100 køer«.

Anders Håkansson kan ikke se anden vej ud af krisen, end at Arla skærer ned på mælkeproduktionen.

Det er overproduktionen af mælk, der er problemet, mener han.

»Hvis vi alle i Arla skar produktionen ned med fem procent, ville mælkeprisen stige. Ellers bliver det alles kamp mod alle, hvor mange mælkebønder først skal gå konkurs, før produktionen falder«, siger den svenske mælkebonde.

Men er det ikke ideen med at indføre markedsøkonomi i landbruget?

»Jo, men som Arla-systemet fungerer i dag, vil en stor del af mælkebønderne her i landet gå konkurs. Jeg ved ikke engang, om min produktion vil overleve. Men det handler ikke kun om mig. Store områder af Sverige vil miste mælkeproduktionen. Den vil kun eksistere syd for Hallandsåsen ved Helsingborg, hvor omkostningerne er mindre, og der er bedre jord«, siger Anders Håkansson.

Vi vil helst drikke lokal mælk

Han fremhæver, at det vil føre til en yderligere affolkning af landområderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om Arlas ledelse ikke vil tage højde for nationale omkostninger i afregningen med andelsbønder, håber han stadig på, at ledelsen kommer til fornuft.

»Arla er i dag et multinationalt firma, men selskabet skal også være opmærksom på det lokale marked og værne om det. Det handler også om at få friske produkter. En dansker vil helst drikke frisk dansk mælk, mens en svensker helst vil drikke frisk svensk mælk«, mener han.

Efter en kort pause tilføjer han:

»Derfor vil jeg ikke være for negativ, selv om det er svært. Jeg håber, at svensk mælkeproduktion overlever denne krise«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden