Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Storproduktion. Landmand Mogens Hjort Jensen har forberedt sig på den skærpede konkurrence på et frit mælkemarked. Han øger sin bedrift fra 330 til 480 køer for at udnytte fordelene ved stordrift og tjene flere penge. Foto: Mathilde Bech

Storproduktion. Landmand Mogens Hjort Jensen har forberedt sig på den skærpede konkurrence på et frit mælkemarked. Han øger sin bedrift fra 330 til 480 køer for at udnytte fordelene ved stordrift og tjene flere penge. Foto: Mathilde Bech

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Storbonde: »Jeg er jo en af skurkene, som producerer mere mælk«

Mogens Hjort Jensen satser på stordrift og sender flere liter mælk ud på markedet for at overleve og vinde mælkekrigen.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Han retter på brillerne og smiler skævt:

»Jeg er jo en af skurkene, som producerer mere mælk«.

Landmanden fra Bakkegården lige uden for Grenaa er ikke blandt de fire af fem mælkeproducenter, som i øjeblikket taber penge, hver gang de producerer en liter mælk.

»Jeg har prøvet at gøre den her bedrift konkurrencedygtig, så det er vores gård, som overlever i den skærpede konkurrence«, siger han.

Jeg er nødt til at producere løs, så vi kan tjene penge - også når mælkeprisen er lav. Med den udvidede produktion kan vi tåle en endnu lavere mælkepris end før

Mogens Hjort Jensen vil ikke være blandt de fem danske mælkebønder om ugen, der må give op på grund af mælkekrisen i Europa.

I stedet satser han på at stå som en af vinderne i mælkekrigen, når mange af hans konkurrenter er forsvundet fra markedet.

På to år er prisen halveret på verdensmarkedet – og herhjemme er prisen til landmændene faldet 20 procent det seneste år til omkring 2,18 kroner per kilo mælk, viser tal fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Slut med kvoter

Priserne begyndte for alvor at falde, da EU-kvoterne blev afskaffet i april, så landmændene fik lov til at producere så meget mælk, de vil.

Nu afgøres prisen udelukkende af udbud og efterspørgsel, og det har ført til konkurser på stribe blandt mælkebønderne.

Desuden har Rusland indført et stop for import af mejerivarer, mens kineserne køber meget mindre mælkepulver end før. Det europæiske marked er derfor oversvømmet med mælk.

Mogens Hjort Jensen lægger ikke skjul på, at han bidrager til den øgede produktion. Han er tilhænger af det frie marked:

»Mælkeprisen er ikke god i øjeblikket, men kvoterne kunne heller ikke sikre os en rimelig pris hele tiden. Prisen vil fremover svinge meget, fordi markedet er blevet globaliseret, så det må vi bare indstille os på«.

Mogens Hjort Jensen blev medejer af forældrenes gård i 1994. Dengang var der 100 køer, og han købte yderligere 70 køer.

Siden investerede han i en ny stald, og efterhånden stod der 330 køer i de lange åbne stalde: »Det hjalp os rigtig meget. Med den øgede produktion kunne vi sænke vores krav til en rentabel mælkepris med 20-30 øre per kilo mælk«.

I 2009 overtog han hele gården, og i dag har han 6 mand ansat. Desuden er hans far også med i arbejdet på bedriften. Nu vil han sende mere mælk ud på markedet for at klare den hårde konkurrence.

»Vi har udbygget staldene yderligere de seneste to år for at forberede os til, at EU-kvoterne forsvandt. Vi kommer op på 480 køer, så vores mælkeproduktion vil stige med 1,5 millioner kilo mælk til 5 millioner kilo om året«, fortæller han.

LÆS ARTIKLEN

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dermed bliver Mogens Hjort Jensen en af de store mælkeproducenter i Danmark. I dag har de knap 3.500 danske mælkebønder i snit 160 malkekøer.

»Jeg er nødt til at producere løs, så vi kan tjene penge – også når mælkeprisen er lav. Med den udvidede produktion kan vi tåle en endnu lavere mælkepris end før«, fremhæver han.

Presser andre ud

Det frie marked favoriserer de store landmænd, som skruer op for mælkehanen, fordi de kan presse flere liter mælk ud af staldene, uden at de faste omkostninger stiger tilsvarende. Det kan føre til endnu lavere mælkepriser. Taberne bliver de mælkeproducenter, som ikke kan gøre det samme. Situationen vil forstærke udviklingen hen imod industribrug i Danmark. Stordriftsfordelene er markante.

I 2014 fik store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens mælkebønder med under 100 malkekøer havde det dårligste resultat.

Samtidig giver en malkeko stadig mere mælk på grund af avlsarbejde. På 40 år er en kos ydelse steget til over det dobbelte, så en malkeko i dag leverer over 9.300 kilo mælk om året.

Men for Mogens Hjort Jensen handler det ikke kun om stordrift. Det handler også om at være dygtig: »Hver gang man investerer, skal man regne det ordentligt igennem. Det afgørende er, om man øger eller formindsker sit behov for indtjening. Vi har ikke bygget dyre stalde med flotte gavle og bygninger. Det har vi været meget bevidste om«.

Som en af de omkring 12.700 mælkeproducenter fra 7 lande, der er andelshavere i mejerikoncernen Arla, har han fulgt Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter og Sveriges Mjölkbönders forslag om at få Arla til at gå forrest og skære 5 procent i produktionen for at få hævet prisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Åbne grænser

Men her er han på linje med Arlas næstformand, Jan Toft Nørgaard, som i Politiken i går afviste forslaget med henvisning til, at »det er den barske virkelighed i en liberal verden, at enten skal forbruget stige, eller også skal produktionen falde et sted i verden«.

Mogens Hjort Jensen mener, at der ikke er nogen vej tilbage. Heller ikke selv om det betyder, at mange mælkebønder går fallit, og at store landområder mister mælkeproduktionen: »Grænserne er blevet åbne for handel med mælk. Hvis vi vil have for meget for mælken, henter supermarkederne den bare i et andet land. Sådan er det bare«.

Mogens Hjort Jensen tror på, at de dygtige landmænd vil komme styrket ud af krisen: »Hvis vi overlever den her krise, er der rigtig gode muligheder. Jeg har før set, at når vi har haft en lav pris i lang tid, stiger den lige pludselig, fordi markedet igen efterspørger mælk«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden