mælkekrise. Mens svenske andelshavere i Arla kæmper for at beholde deres malkekøer, har ansatte i en del af Arla i Sverige spist dyre middage og drukket spiritus med kunder.
Foto: Jacob Erhbahn (arkiv)

mælkekrise. Mens svenske andelshavere i Arla kæmper for at beholde deres malkekøer, har ansatte i en del af Arla i Sverige spist dyre middage og drukket spiritus med kunder.

Virksomheder

Arla-ansattes dyre vine og middage udløser vrede hos kriseramte bønder

Ledelsen indfører skærpet kontrol af forbruget hos koncernens ansatte efter afsløring af overforbrug ved festlige sammenkomster med alkohol og middage i Sverige.

Virksomheder

Dyr vin og kostbare middage. Golfturnering med fri bar til ud på natten med spiritus og andre våde varer – og konferencer på luksushoteller.

Det var almindeligt for ansatte i en mindre del af mejerikoncernen Arla i Sverige. Målet var at skabe et godt forhold mellem Arlas sælgere og vigtige kunder. Men regningen for de festlige sammenkomster endte i sidste ende hos de kriseramte svenske andelsbønder, som er medejere af Arla.

Det har nu fået Arla til at skærpe kontrollen i hele den internationale koncern, der er ejet af omkring 12.700 landmænd fra syv europæiske lande.

»Direktionen er blevet bedt om at gennemføre uanmeldte stikprøvekontroller rundtomkring i selskabet. Vi ønsker at følge op på dette. Det er uetisk og umoralsk, at sådan noget kan ske. Derfor er det vigtigt for bestyrelsen, at vi har skik på det. Det har jeg fuld tillid til, at direktionen har styr på. Desuden har vi bedt revisionen om årlig at følge op på det«, siger Jan Toft Nørgaard, næstformand i Arla.

Han understreger, at den hidtidige kontrol ikke har afdækket et overforbrug i koncernens selskaber uden for Sverige.

»Vi har et besparelsesprogram på 2,5 milliarder kroner, og det var i den forbindelse, vi fandt ud af, at der var et overforbrug i dele af Arla i Sverige. Det har vi undersøgt, og koncerndirektionen har sikret, at revisionen har undersøgt alle divisioner i Arla Foods for at finde ud af, om vores etiske regelsæt er overholdt«, siger Jan Toft Nørgaard.

Stor vrede

Arlas frås med landmændenes penge blev kendt i begyndelsen af december og har skabt stor forargelse og vrede blandt de svenske mælkebønder.

Som Stefan Gård, der er formand for Sveriges Mjölkbönder, udtrykker det: »Dette misbrug er respektløst over for os som andelsejere«.

De svenske mælkeproducenters formand efterlyser konsekvenser.

»Uanset hvem der har gjort det her, skal vi være troværdige over for forbrugerne og butikskæderne. Så vi må rydde op efter dette, før vi kan gå videre. Ellers kommer alle til at mistro hinanden«, siger Stefan Gård.

I Sverige er over 3.300 mælkebønder medejere af Arla, og koncernen har 14 svenske mejerier med over 2.400 medarbejdere.

Ligesom de andre andelsejere i Arla kæmper de svenske bønder for at overleve mælkekrisen, fordi verdensmarkedsprisen er halveret de seneste to år. Der går næsten ikke en dag, uden at en svensk mælkeproducent må give op og lukke stalddøren for sidste gang.

De første afsløringer af overforbruget kom fra Arlas direktør i Sverige, Henri de Sauvage.

Folk drak forskellige alkoholmærker fra hele verden i baren. Det kunne jeg ikke forsvare over for vores ejere

I et indlæg i Dagens Industri skrev han, at »den bedste måde at skabe loyale kunder på er ikke med golf, middage og dyr repræsentation«.

I dag siger Henri de Sauvage, at formålet med indlægget var at skabe åbenhed om det kritisable forløb i en mindre del af Arla i Sverige. Den hollandske erhvervsleder blev ansat i Arla i 2013 efter over 20 år i dagligvareproducenten Unilever.

»Jeg forventede faktisk en omkostningskultur i Arla, som ville passe til et landmandsejet selskab. Men det så jeg ikke. Derfor havde vi brug for en omkostningskultur, hvor vi – uanset om mælkeprisen er høj eller lav – kan stå inde for de penge, vi bruger. Det var det vigtigste mål. Det andet mål var at spare penge, så vi kunne investere dem eller skabe et større overskud i Sverige«, siger Henri de Sauvage.

Fest i baren

I efteråret 2014 etablerede han en arbejdsgruppe og hyrede en ekstern konsulent til at gå dybt ned i alle omkostningerne i selskabet.

Lige fra fly, hotel, biler, 25-års jubilæer og rejseaftaler. Men undersøgelsen omfattede også Arlas møder med kunder.

»Vi har kunder over hele Sverige, og ud over cheferne for butikskæderne er det ejere af restauranter, pizzeriaer og cafeer. Omkring 20-25 procent af al mælk i Sverige bliver solgt i forbindelse med kaffe, og vi behøver selvfølgelig disse kunder. Vi skal forstå deres behov, og hvilke ny trends der opstår. Derfor er det vigtigt at besøge dem, men vi behøver ikke at drikke meget dyre vine eller indtage drinks med kunder i en bar efter en middag«, fremhæver direktøren.

Henri de Sauvage blev overrasket over alkoholkulturen.

»Vi havde en årlig golfturnering for kunder med middag bagefter. Vi fandt ud af, at baren var åben til klokken 1-2 om natten, og folk drak forskellige alkoholmærker fra hele verden i baren. Det kunne jeg ikke forsvare over for vores ejere. Hvis jeg står foran landmænd, som i øjeblikket har en hård tid, kan jeg ikke se, at det er en god forretning for selskabet, når der drikkes alkohol til ud på natten«, siger han og tilføjer:

»Vi skal kunne stille op og forklare, hvorfor vi bruger penge i stedet for at give en højere mælkepris til vores landmænd«.

Undersøgelsen blev afsluttet i februar 2015 og medførte en række ændringer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi skar ned på rejser og repræsentation. For eksempel holdt vi 25-års jubilæer for ansatte på et af de dyreste hoteller i Stockholm, og det måtte vi ændre, så det blev billigere. Vi havde for mange eksterne konferencer på hoteller, selv om vi sagtens kunne bruge vores egne lokaler i Stockholm. Det var for nemt at bruge eksterne konsulenter, og det er en dyr hobby. Vi bør selv løse vores problemer«, siger Henri de Sauvage.

Nyt kontrolsystem har givet millionbesparelse

Fra oktober i år er der derfor indført et nyt kontrolsystem for medarbejderne.

»Alle rejser med kreditkortbetalinger går ind i et system, hvor selskabet får en digital kopi af udgifterne og oplysningerne går videre til chefen«, siger direktøren og tilføjer, at initiativerne har givet et kontant resultat:

»Vi har sparet 10 millioner svenske kroner på rejser, konferencer og repræsentation i form af restaurantbesøg, hvor man tager kunder med ud og spise. Der er omkring en 20-procents besparelse på dette område«.

Det er godt, at Henri de Sauvage går ud og fortæller om det. Men han gik kun ud og fortalte det her på grund af presset fra medierne

Har undersøgelsen haft konsekvenser for ansatte?

»Det har haft arbejdsmæssige konsekvenser, men jeg kan ikke sige mere, for jeg har et ansvar over for de ansatte«.

Formanden for Sveriges Mjölkbönder, Stefan Gård, er glad for direktørens åbenhed.

»Det er godt, at Henri de Sauvage går ud og fortæller om det. Men han gik kun ud og fortalte det her på grund af presset fra medierne, og så tænker jeg: Ville de have gjort det uden medietrykket, eller ville de bare have fortsat?«, siger Stefan Gård.

Det svenske tv-program ’Uppdrag Granskning’ fra SVT har i to udsendelser i år sat fokus på de kriseramte svenske mælkebønder, og i øjeblikket undersøger programmet forholdene i Arla i Sverige med henblik på en tredje udsendelse.

Programmets chef, Nils Hansson, havde da også følgende kommentar i Dagens Industri til Henri de Sauvages debatindlæg: »Man må se det her som meget tidlig krisehåndtering fra Arlas side for at minimere skaden af en meget vigtig undersøgelse fra vores side, som garanteret kommer til at oprøre Sveriges bønder«.

Øget interesse fra medier

Men Henri de Sauvage afviser, at der er en direkte sammenhæng.

»Det er lidt for meget ære at give dem. Jeg kan kun sige, at selvfølgelig var der opmærksomhed fra medierne – og det gælder også ’Uppdrag Granskning’. I maj sendte de et program i tv om landmændenes svære økonomiske situation – og det skabte en øget interesse fra andre medier. Så selvfølgelig har det skabt et pres på Arla for at være mere åben om, hvad vi gør«, siger direktøren og tilføjer:

»Det var derfor vigtigt at sende et signal: Hør, vi handler. Jeg er faktisk ikke glad for, hvad vi har fundet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvorfor offentliggør du ikke undersøgelsen?

»Der er meget information i den rapport, og jeg er nødt til at tænke på fremtiden for Arla. Hvis jeg offentliggør den, vil jeg også give mine konkurrenter en stor indsigt i, hvor Arla investerer, og hvad Arla gør i forhold til kunder«.

Arla i Sverige skal samlet spare 100 millioner kroner i år og næste år af de totale omkostninger. Det betyder også, at mejerikoncernen har fyret 130 ansatte.

»Folk er blevet informeret. Vi lukker en fabrik og et lager, og så er der skåret i vores kundeafdeling«, fortæller direktøren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden