Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Flere partier vil have særlig indsatsgruppe til at undersøge kørselstjenesten Uber. Kilde: politiken.tv / Kim Faber & Nima Hajarzadeh

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uber-forsvarer har aldrig set en dårligere belyst sag

Dagens Uber-sager er ændret til domsmandssager. Nu skal de måske udsættes.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Først fik forsvarerne i tirsdagens Uber-sager i Københavns Byret medhold fra dommeren i, at sagerne skal for en domsmandsret. Det tog kun få minutter at få domsmændene ind i lokalet, og nu vil forsvarerne have sagerne udsat.

»Der er stor risiko for, at retten kommer til at træffe en afgørelse på forkert grundlag, som sagen ligger fremlagt i dag. Jeg har ikke set en dårligere belyst sag i den tid, jeg har arbejdet med strafferet«, siger advokat Betina Hald Engmark.

Der er ifølge forsvarsadvokaterne flere punkter, som danner grundlag for, at sagerne skal udsættes.

»Der er en hovedsag mod virksomheden Uber fra slutningen af 2014. Hvad der er sket med den sag - det ved vi ikke. Anklageren kan ikke fortælle noget. Den sag ligger stille på en hylde«, siger forsvareren.

»Man tager sagen omvendt. Man siger »vi går efter de små chauffører, og så prøver vi på den måde at bygge en stor sag op mod virksomheden«. Hvor er retssikkerheden i det«, spørger hun.

Hun bruger desuden som begrundelse for udsættelse, at der er verserende sager ved EU-Domstolen angående Uber, som vil have en afgørende betydning for de danske sager.

Afventer EU-domstol

»Jeg har erfaret gennem pressen, at hovedsagen mod Uber ligger stille, fordi man afventer, hvad der sker i sagerne ved EU-Domstolen. Mine klienter skal som minimum have samme beskyttelse som Uber får«, siger forsvarsadvokaten.

Forsvareren mangler også informationer om selve de ture, som hendes klienter er anklaget for, da der ikke fremgår noget om priser, destinationer eller lignende i sagsakterne.

Dommer og domsmænd trækker sig nu tilbage for at vurdere, om sagen skal udsættes.

Tiltalerne i sagerne lyder, at de tiltalte ikke havde den nødvendige uddannelse, ligesom bilerne ikke var indregistreret til erhvervsmæssig persontransport.

Uber-chaufførerne mener ikke selv, at der er tale om taxakørsel. De mener, at det er samkørsel, og at det derfor er fuldt lovligt at være chauffør i en Uber-bil.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden