0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske storbanker mister tusindvis af kunder til de små

På to år har landets mindre banker ifølge en ny undersøgelse fået 60.000 nye kunder.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Landets bankkunder flokkes om de mindre banker, skriver Finans.

Mens de otte største banker i 2016 mistede 15.700 kunder til landets mindre pengeinstitutter, accelererede kundetabet til 44.700 sidste år. Det svarer til næsten en tredobling på et år.

Det viser en ny og omfattende kundeundersøgelse fra analysehuset Voxmeter.

»Det er en markant udvikling. Kunderne savner nærhed, tryghed og tillid, og det er der en forventning om, at man får i de små banker«, siger Christian Stjer, administrerende direktør i Voxmeter, til Finans.

De små bankers interesseorganisation, Lokale Pengeinstitutter (Lopi), genkender udviklingen.

Blandt de store banker har fire vundet og fire tabt kunder de seneste to år. Målt i forhold til markedsandele er Nordea og Sydbank klart hårdest ramt.

Begge oplyser til Finans, at de kan genkende udviklingen, men ikke omfanget af kundetabet.

»Vi har mistet for mange kunder, og det arbejder vi intenst på at gøre noget ved«, siger Steen Sandager, direktør for privatkunder i Sydbank, til Finans.

Nordea oplyser, at banken tager sit image blandt kunderne alvorligt og arbejder benhårdt på at forbedre det.

Danske Bank er ifølge undersøgelsen også ramt af en nedtur. 2016 markerede ellers et vendepunkt for banken, som for første gang siden finanskrisen fik flere kunder.

Opblomstringen var dog kortvarig. Ifølge Voxmeter mistede Danske Bank netto cirka 17.200 kunder i 2017.

ritzau

Annonce

Læs mere