Danske Bank taber milliarder i markedsværdi

Nye oplysninger i hvidvaskskandalen sendte Danske Bank-aktien ned. Aktionærerne tabte tirsdag 10,5 milliarder.

Virksomheder

Danske Bank-aktionærer har tirsdag tabt 10,5 milliarder, efter at Financial Times kom med nye oplysninger i hvidvasksagen mandag. Aktien faldt 6,2 procent.

Mandag aften kunne Financial Times på baggrund af oplysninger fra et udkast til en rapport om hvidvaskningssagen i Danske Banks estiske afdeling fortælle, at der på et enkelt år er passeret 192 milliarder kroner igennem afdelingen.

Danske Bank-aktien er siden årsskiftet faldet 26,6 procent.

Berlingske Business har gennem mere end et år afdækket potentiel hvidvask i banken for 53 milliarder kroner.

Financial Times oplysninger er lækket fra en stor intern rapport, som Danske Bank er ved at få udarbejdet om sagen. Rapporten skal offentliggøres senere i denne måned.

Det er dog ikke til at vide, hvor mange penge der reelt er relateret til hvidvask, fortæller Nikolaj Holmsgaard, der er børsmægler i ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans.

»Lige meget hvordan man vender og drejer det, er det ikke en positiv sag. Beløbet er tre gange så stort som det højeste beløb, vi har hørt om tidligere. Det er selvfølgelig markant. Men vi ved ikke, hvor meget der relaterer sig til hvidvask«, siger Nikolaj Holmsgaard.

Banken kan over for Ritzau ikke bekræfte de oplysninger, der bliver nævnt af Financial Times eller i Berlingske Business.

Jyske Bank har tidligere vurderet, at Danske Bank risikerer bøder på op mod fire milliarder kroner som følge af hvidvasksagen. De nye oplysninger får ikke banken til at forhøje det estimat.

Derudover er der også frygt for, at bankens topchef, Thomas Borgen, der var ansvarlig for afdelingen, mens hvidvasken skete, kan miste jobbet.

I forbindelse med halvårsregnskabet oplyste Danske Bank til gengæld, at den estiske afdeling i perioden 2007-2015 havde et bruttooverskud på 1,5 milliarder kroner fra 'mistænkelige transaktioner', og at samtlige penge skal gå til 'samfundsgavnlige formål'.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce