Jyske Bank har en filial på hovedstrøget i Gibraltar.
Foto: Thomas Borberg

Jyske Bank har en filial på hovedstrøget i Gibraltar.

Virksomheder

Finanstilsynet løfter pegefingeren over for Jyske Bank

Jyske Bank får seks påbud af Finanstilsynet. Flere handler om hvidvaskkontrol - ikke mindst i Gibraltar.

Virksomheder

Jyske Bank får påbud af Finanstilsynet om at revidere sin risikovurdering og hvidvaskpolitik.

Det skriver Jyske Bank i en pressemeddelelse, hor Finanstilsynets påbud er vedhæftet.

»Mens bankens strategi er at fokusere på kerneforretningen, har banken også en filial i Hamburg samt en datterbank i Gibraltar«.

»Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj«.

»Vurderingen er baseret på bankens størrelse samt på forretningsmodellen, der indeholder en række produkter og kunder med høj iboende risiko«, skriver Finanstilsynet ifølge meddelelsen.

I alt har banken fået seks påbud, der handler om blandt andet hvidvaskkontrol i bankens datterselskab i Gibraltar og filialen i Hamburg.

»Banken mangler tilstrækkelig sikkerhed for, at dens udenlandske enheder overholder den lokale lovgivning samt for, at banken har overblik over koncernens samlede hvidvaskrisiko«, lyder det i påbuddet om de udenlandske afdelinger.

Påbud om bedre kendskab til udenlandske banker

Jyske Bank selv er tilfreds med resultaterne af tilsynets besøg.

»Vi er tilfredse med, at Finanstilsynet konstaterer, at banken har gennemført væsentlige tiltag på området og prioriteret indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering«.

»Det er betryggende, at Finanstilsynets observationer handler om at styrke processer og kontrol på hvidvaskområdet og ikke om konkrete tilfælde af misbrug af banken til hvidvask«, skriver bankdirektør Peter Schleidt i en pressemeddelelse.

Ud over påbuddet om tilstrækkelig kontrol i Gibraltar og Hamburg får Jyske Bank blandt andet påbud om at sikre »uafhængighed« mellem den hvidvaskansvarlige og kontrolfunktionen samt få bedre kendskab til sine relationer til udenlandske banker.

»Banken har siden inspektionen arbejdet videre med at forbedre bankens foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering, og flere af de forhold, der rejses i redegørelsen, er nu løst«, skriver Jyske Bank i et svar.

Ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce