Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

»Det er en hård tid for alle ansatte i Danske Bank«, siger den midlertidige topchef, Jesper Nielsen

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Bank-direktør: Skandalen rammer mine ansatte hårdt, når de går til fester og middagsselskaber

I et interview med Bloomberg siger Danske Banks midlertidige topchef, at hvidvasksagen er hård for de ansatte.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har en effekt på humøret hos over 20.000 ansatte i Danske Bank, at banken er centrum for en af de største sager om hvidvask i nyere tid. Det fortæller Danske Banks midlertidige administrerende direktør, Jesper Nielsen, til Bloomberg News.

Sagen handler om, at der fra 2007 til 2015 strømmede beløb til en samlet værdi af 1.500 milliarder kroner igennem Danske Banks estiske filial.

Pengene kom i høj grad fra suspekte aktører fra lande i det tidligere Sovjetunionen.

Det skete på trods af gentagne advarsler og har udløst efterforskning fra flere landes myndigheder, heriblandt Bagmandspolitiet.

Ifølge Jesper Nielsen har det været demoraliserende for de ansatte.

»Ansatte bliver udfordret til middagsselskaber og til fester, når det kommer til at stå inde for banken«.

»Det er en hård tid for alle ansatte i Danske Bank, siger Jesper Nielsen til Bloomberg News.

Han siger yderligere, at »alle ansatte gør et fantastisk stykke arbejde«.

»Men det har selvfølgelig en vis indflydelse på stabens opfattelse af banken, når man bliver udfordret på sin integritet«, siger Jesper Nielsen.

Opmærksomme på den gode stemning

Det skaber bekymring for, om dygtige ansatte forlader banken, og om det bliver sværere at rekruttere de bedste kandidater til stillinger i banken. Det ser Jesper Nielsen dog ikke noget tegn på nu.

»Vi er meget opmærksomme på at fastholde en god stemning og sikre, at ansatte ikke forlader specifikke afdelinger eller banken i det hele taget«, siger Jesper Nielsen til det amerikanske erhvervsmedie.

Hvidvasksagen har ført til, at Danske Banks tidligere administrerende direktør Thomas F. Borgen og tidligere bestyrelsesformand Ole Andersen har måttet forlade banken.

Tidligere har andre medlemmer af ledelsen forladt banken.

Af regnskabet, der kom fredag, fremgik det, at Danske Bank mistede 29.000 kunder i 2018, og at hvidvasksagen har haft en markant, negativ effekt på bankens image.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden