Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB, vil bekæmpe passagertilbagegangen med flere billige billetter.
Foto: Jens Dresling

Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB, vil bekæmpe passagertilbagegangen med flere billige billetter.

Virksomheder

Turene over Storebælt er smertensbarnet hos DSB

Togselskabet har i 2018 haft fem procent færre rejsende over Storebælt. Årsregnskab viser tilbagegang også som konsekvens af statens indblanding.

Virksomheder

DSB vil fremover tilbyde dobbelt så mange billige billetter for at hente de passagerer hjem, som er sprunget fra perronen og over til konkurrerende transportformer.

Og det lader der til at være en rigtig god grund til.

DSB’s årsrapport viser, at det statsejede selskabs såkaldte passageromsætning er faldet med 93 millioner kroner i forhold til 2017.

Det tal dækker over, at der blev foretaget 1,1 millioner færre togrejser i 2018 end året forinden, hvilket er et fald på 0,6 procent.

5 procent fald over Storebælt

Smertensbarnet er stadigvæk turen over Storebælt, hvor DSB atter taber terræn til bilerne samt Flixbus, Kombardo-ekspressen og andre, der tilbyder billigere ture mellem Øst- og Vestdanmark.

Årsregnskabet viser, at togtrafikken over Storebælt har en passagertilbagegang på hele 5 procent.

Siden 2014 har DSB mistet 1 million rejser på strækningen - et passagertab på 11 procent.

»Der er ingen tvivl om, at prisen for nogle er det vigtigste parameter. Og hvis busserne er meget attraktive med priserne, så er der nogle, som vil vælge dem«, siger DSB-topdirektør Flemming Jensen i et interview med Politiken i dag.

Togbossens modsvar er 60.000 nye billige og mere fleksible Orange Fri-billetter. Dem kan passagererne købe morgen, middag og aften og er billigst, når togene ikke er fyldte i myldretiden.

Passagerer: Derfor vinder bussen over DSB's tog

I modsætning til det nuværende Orange-produkt vil de nye lavprisbilletter være tilgængelige både morgen, middag og aften, ligesom de også kan ombyttes til andre billetter.

»Vi skal vinde markedsandele tilbage. Der er et relativt stort prisspænd mellem Orange-billetten, som koster ned til 99 kroner og skal købes i god tid, og standardbilletten. Her lægger Orange Fri sig som en mellemting«, siger Flemming Jensen.

Med den nye, fleksible tilbudsbillet kan turen mellem København og Aarhus gøres for 199 kroner hver vej. Det er knap 200 kroner billigere end standardbilletten på ruten i dag.

Staten hiver penge ud

Årsregnskabet viser, korrigeret for engangsposter, et overskud på 247 millioner kroner, hvilket er 301 millioner kroner mindre end i 2017.

Den primære årsag, foruden passagertilbagegangen, angives at være den reducerede kontraktbetaling fra staten på 207 millioner kroner.

Transportministeriet gennemførte i december 2017 en ændring i kontrakterne med DSB, der betyder, at statens betaling til togselskabet reduceres med i alt 2,3 milliarder kroner mellem 2018 og 2024.

Som følge af overskuddet lægger DSB’s bestyrelse desuden op til, at der skal udbetales et udbytte på 120 millioner kroner til staten for 2018.

På trods af DSB’s aktuelle charmeoffensiv med flere billige billetter regner DSB ikke med at kunne vende bøtten i 2019. Økonomisk er ledelsens forventning, at resultatet vil gå i et rundt nul før skat og engangsposter:

»Året (2019) vil være præget af store sporarbejder med deraf følgende øgede omkostninger til erstatningskørsel og faldende passageromsætning. Hertil kommer øget konkurrence, som ligeledes vil presse indtægterne«, lyder det i årsrapporten.

Alvorlig konflikt, da DSB opsagde lokalaftaler

2018 har været præget af en alvorlig konflikt mellem DSB-ledelsen og togpersonalet som konsekvens af selskabets indmeldelse i Dansk Industri i slutningen af 2017. Som direkte konsekvens overgik DSB til en privat overenskomst med Dansk Jernbaneforbund og opsagde ensidigt alle lokalaftaler med medarbejderne. Disse var opnået gennem forhandlinger over mange år og regulerer blandt andet løn, arbejdstid og medarbejderindflydelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Balladen har givet mange frustrerede ansatte, og i en række tilfælde er vreden gået direkte ud over togtrafikken og passagererne som konsekvens af kollektive sygemeldinger.

»Jeres klapjagt på vores ansatte viser i al tydelighed den foragt, I åbenbart har over for jeres loyale og dygtige medarbejdere, som normalt trofast og loyalt passer deres funktion 365 dage om året«, lød det i et brev til DSB-ledelsen fra lokomotivførerne i november.

DSB oplyser i sin årsrapport, at selskabet har reduceret personaleomkostningerne med knap 600 millioner kroner i forhold til 2017. Dette skyldes primært ændrede pensionsforhold.

Om lokalaftalerne lyder det i årsrapporten, at der ved årets udgang nu alene udestod en lokalaftale for lokomotivførerne i fjern- og regionaltog, som er den sidste personalegruppe, der mangler at få en aftale om arbejdstiden på plads.

»DSB er optaget af, at alle medarbejdere hurtigst muligt skal have sikkerhed for deres fremtidige arbejdsvilkår. Med arbejdstidsaftalen for lokomotivførerne i S-tog samt togførerne i Fjern- & Regionaltog er det lykkedes at sikre ordentlige forhold for medarbejderne inden for rammerne af den nye overenskomst«.

Antallet af fuldtidsbeskæftigede i DSB er reduceret med 200 mand til nu 7.092.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden