Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Resterne af stor dansk virksomhed får slemme aktietæsk på børsen

Santa Fe, der er resterne af Østasiatisk Kompagni, må se aktiekursen falde omkring 30 procent mandag.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det danske flytteselskab Santa Fe, der er resterne af en af Danmarks engang største virksomheder Østasiatisk Kompagni (ØK), får massive klø på børsen mandag morgen.

Aktien falder med omkring 30 procent, efter at virksomheden lørdag måtte aflyse et salg af forretningsområdet Santa Fe Relocation til små 400 millioner kroner.

Salget blev annonceret i december, men selskabet har ikke kunnet få enderne til at mødes med køberen, da de sidste underskrifter skulle på plads.

Santa Fe er et flytteselskab med kontorer rundt i hele verden, og selskabet arbejder særligt med flytninger for ansatte, der skal udstationeres i et andet land.

Santa Fe har været i økonomiske problemer gennem flere år, hvor selskabet har haft svært ved at tjene penge.

De seneste fem år er aktien faldet med over 80 procent, og hos Nordnet vurderer investeringsøkonom Per Hansen, at 'selskabet hele tiden har været minimum et skridt bag virkeligheden'.

Santa Fe skriver i en meddelelse, at frasalget skulle have hjulpet med at forbedre virksomhedens finanser.

Ledelsen er nu sammen med selskabets kreditorer i gang med at lave en ny plan for, hvordan det skal ske.

Santa Fe er det sidste af Østasiatisk Kompagni (ØK), der en gang var blandt kronjuvelerne i dansk erhvervsliv.

ØK blev stiftet i 1897 og arbejdede inden for handel, skibsfart og industri.

På toppen i 70'erne beskæftigede selskabet mere end 40.000 ansatte og var Danmarks største virksomhed.

Efterfølgende var koncernen gennem en længere varende nedtur, hvor forretningsområder løbende blev solgt fra.

Santa Fe har i dag lidt flere end 2200 ansatte.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden