Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vækst på headsets sender GN's salg over ti milliarder kroner

GN har øget salget af headsets med 20 procent på et år. Salget af høreapparater er vokset mere beskedent.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

GN Group, der producerer og sælger høreapparater og headsets, havde fremgang sidste år.

Det er især selskabets headsets, der har haft vokseværk gennem året med en vækst på 20 procent.

Samlet endte salget på 10,6 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på en milliard kroner det seneste år. Det viser GN's årsregnskab, der er offentliggjort onsdag morgen.

GN sælger headsets af mærket Jabra til blandt andet callcentre, banker og forsikringsselskaber, og i år forventes fremgangen at fortsætte med en vækst på op til 15 procent.

»Det er et marked, der vil fortsætte med at vokse, og vi vil fortsætte med at være i spidsen af markedet med de mest innovative produkter og det bedste salgsteam, siger René Svendsen-Tune, direktør for GN Audio, der sælger headsets, i en kommentar til regnskabet.

GN sælger også en del til privatpersoner og har de seneste par år haft fremgang med det trådløse headset Jabra Elite.

Selskabet konkurrerer blandt andet med Apples trådløse høretelefoner, der er dominerende på markedet.

Trods fremgangen til headsets er høreapparater fortsat den største del af GN's forretning, hvor produkter af mærket ReSound bliver solgt verden over.

Salget til hørehæmmede steg med fire procent i løbet af 2018.

Væksten er ifølge selskabet hjulpet af en række nye produkter, der er kommet på markedet.

GN fremhæver blandt andet, at det i slutningen af året har vundet store markedsandele i den del af det amerikanske marked, hvor man sælger høreapparater til krigsveteraner.

Veteraner er en stor forretning i USA. Mange af dem har høreskader, og de får offentlig støtte til køb af høreapparater.

Det højere salg gennem 2018 har også smittet af på GN's overskud. Det er vokset til 1,25 milliarder kroner fra 1,12 milliarder kroner i 2017.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden