Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spar Nord opgiver opkøb af Danske Andelskassers Bank

Efter at DAB har modsat sig opkøbstilbud, opgiver Spar Nord at opkøbe resten af Danske Andelskassers Bank.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Banken Spar Nord har mistet appetitten på at spise resten af Danske Andelskassers Bank (DAB) i et opkøb. Spar Nord anmoder dermed Finanstilsynet om ikke at fremsætte et planlagt købstilbud.

Det oplyser Spar Nord tirsdag i en meddelelse.

Som årsag til den forsvundne appetit giver Spar Nord, at den nuværende bestyrelse i DAB har modsat sig en overtagelse.

Mandag gav DAB-bestyrelsen udtryk for, at aktionærer med 46,2 procent af stemmerne i DAB har tilkendegivet, at de ikke ønsker at sige ja til et tilbud fra Spar Nord.

»Spar Nord er overrasket over, at DAB's bestyrelse vælger på forhånd at afvise Spar Nords købstilbud, skriver Spar Nord.

»Herunder at DAB i sin meddelelse angiver en række begrundelser for afvisningen, som efter Spar Nords opfattelse ikke er i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder.

Spar Nord er uforstående over for, at DAB nævner 'forventede masseafskedigelser og nedlukning af regionale filialer' som frygt.

Derudover havde Spar Nord bedt DAB om at droppe en aktieemission. Den har DAB mandag meddelt, at den vil gennemføre.

De to banker går ikke hver sin vej. Spar Nord er fortsat aktionær med 27,2 procent af stammerettighederne i banken.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden