Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Mærsk/Mærsk
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Maersk Drilling går tilbage i første eksamen på egne ben

Lavere indtjening på udlejning af borerigge til oliebranchen giver tilbagegang hos Maersk Drilling.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Maersk Drillings første regnskab på egne ben bød på mindre tilbagegang.

Selskabet udlejer borerigge og -skibe til oliebranchen, der kan lede efter og udvikle olie- og gasfelter under havet, og i årets første tre måneder har der ikke været helt så høje lejeindtægter.

Samlet lød omsætningen på 308 millioner dollar, hvilket er et fald fra 336 millioner fra kvartalet forinden.

Det viser en opdatering fra selskabet, der blev børsnoteret i april, da det blev udskilt fra A.P. Møller-Mærsk, der er gået væk fra oliebranchen og nu udelukkende satser på transport og logistik.

Den indeholder kun omsætning, mens detaljer om indtjeningen er udeladt.

Den lavere omsætning skyldes, at priserne på at udleje rigge har været lidt mindre end tidligere.

Maersk Drillings direktør, Jørn Madsen, siger i en kommentar til regnskabet, at kvartalet er forløbet som ventet.

»Vi har sikret os flere kontrakter, hvilket giver os en fortsat høj grad af visibilitet for vores indtjening. Vores forventninger til 2019 er uændret«.

»Når vi kigger længere frem, forventer vi at se bedre forhold i markedet«, siger han.

Maersk Drilling har gennem de seneste år været udfordret af, at olieselskaberne har holdt igen med investeringerne, efter at olieprisen fra 2014 tog et markant dyk.

Det har gjort det vanskeligt for selskaberne i branchen at tjene penge.

Maersk Drilling havde underskud i både 2016 og 2017, men kunne mønstre et plus sidste år.

For 2019 venter selskabet et driftsoverskud før af- og nedskrivninger på 400 millioner dollar. Det er et fald fra 611 millioner dollar sidste år.

Udsigten til et lavere resultat hænger sammen med, at en del af Maersk Drillings rigge er ved at blive vedligeholdt og derfor ikke skaber indtægter til selskabet.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden