0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Danske Banks bestyrelsesformand Karsten Dybvad fotograferet på generalforsamlingen tidligere på året.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny bestyrelsesformand: Danske Banks tidligere ledelse svigtede

Danske Banks nye bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, retter hård kritik mod bankens tidligere ledelse.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den nyvalgte bestyrelsesformand Karsten Dybvad gør nu op med et helt centralt mål i Danske Bank.

Samtidig retter han markant kritik mod bankens tidligere ledelse med Ole Andersen og Thomas Borgen i spidsen, som han bebrejder for at have sat kortsigtede profithensyn over langsigtet strategisk tænkning.

Det siger han i et interview med Berlingske.

Og som noget nyt vil Karsten Dybvad derfor skrotte den årelange målsætning om at give aktionærerne faste afkast.

»Vi har ikke længere en målsætning om, at vi skal nå et bestemt absolut afkast, som nogle gav udtryk for i fortiden. For det betyder, at du sætter et mål, som er uafhængigt af, hvordan konjunkturerne og markedet i den finansielle sektor i øvrigt bevæger sig«, siger Karsten Dybvad til Berlingske.

Han mener, at den tidligere ledelse har forsømt at investere tilstrækkeligt i fremtiden.

»Det er lidt ligesom, at landbrugsjorden er en lille smule udpint, så vi er nødt til at gøre en ekstra indsats. Det gør vi så«.

Bankens omdømme skal opbygges

Karsten Dybvad, der er tidligere direktør i Dansk Industri, overtog officielt posten som bestyrelsesformand i Danske Bank i december 2018.

Hans primære opgave har været at genopbygge bankens omdømme, efter den blev centrum for en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler, hvor op mod 1500 milliarder kroner fra 2007 til 2015 blev kanaliseret gennem bankens estiske filial.

Danske Banks tidligere topchef Thomas Borgen og flere tidligere chefer i banken er sigtet af Bagmandspolitiet.

Banken selv risikerer flere bøder i milliardklassen.

Og det har sat sine spor: Danske Banks egenkapitalforrentning er tæt på halveret på to år, ligesom man har mistet mange kunder.

Bestyrelsesformandens bud på, hvordan banken skal genvinde kundernes tillid, handler blandt andet om øget sikkerhed i alle systemer.

»Når du kigger på de sager, der har været, er der sket en tiltagende forbedring af systemerne, og vores medarbejdere er blevet bedre uddannet. Hver gang der kommer en ny kunde ind i banken, kører vi for eksempel en hel tjekliste igennem for at sikre os, at vi har tilstrækkelig dokumentation. Det er, så man kan blive næsten helt forpustet - det er fuld fart nu«, siger Karsten Dybvad.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden