Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lindsey Wasson/Ritzau Scanpix
Foto: Lindsey Wasson/Ritzau Scanpix

En række af Boeing 737 MAX-fly, som har fået flyveforbud, ved koncernens hjemsted i Seattle.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Chefen for Boeings 737 MAX-program udskiftes under flyveforbud

Mens Boeings 737 MAX-fly stadig holdes på jorden, udpeges en ny chef for programmet, viser notat.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Chefen for Boeings 737 MAX-program trækker sig fra posten for at gå på pension.

Det fremgår af et notat fra flyproducenten, som nyhedsbureauet Reuters torsdag har set.

Eric Lindblad vil trække sig i løbet af få uger efter knap et år i chefstillingen. Det oplyser Kevin McAllister, der er direktør for Boeings kommercielle flyafdeling, i notatet.

Meldingen kommer, mens flytypen Boeing 737 MAX 8 og 9 er ramt af flyveforbud.

Forbuddet skyldes, at luftfartsmyndigheder er ved at undersøge, om der har været sikkerhedsproblemer med flytypen efter to dødelige flystyrt i Indonesien og Etiopien. Knap 350 personer mistede i alt livet i de to styrt.

Det er den første udskiftning i Boeings topledelse, siden ulykkerne, skriver nyhedsbureauet AFP.

Flyveforbuddet kræver selskabets fulde opmærksomhed

Udpegningen af en ny chef for Boeings 737 MAX-program sker, mens flyveforbuddet kræver selskabets fulde opmærksomhed, skriver Reuters.

»Denne tid er uden fortilfælde for os, da vores primære fokus er at få 737 MAX-flyene sikkert i luften, siger McAllister i notatet.

Kevin McAllister understreger i notatet, at programmet fortsat vil blive opretholdt.

Den nu afgående Eric Lindblad er ifølge Reuters en respekteret ingeniør, som også har stået i spidsen for 777 X-programmet.

Han har i alt arbejdet for Boeing i 34 år og luftede ifølge Kevis McAllister allerede sidste år tanken om at trække sig tilbage.

Den nye chef for Boeings 737 MAX-program bliver Mark Jenks, som indtil nu har stået i spidsen for et af flyselskabets kommende programmer. Han har arbejdet for Boeing i 36 år.

Han skal således overtage det udfordrende arbejde med at få den ulykkesramte flytype på vingerne igen.

Der er meget på spil, da 737 MAX-flyene er rygraden i flyselskabets økonomi, som må generere overskud for at finansiere nye programmer, skriver Reuters.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden