Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    FILE PHOTO: The logo of Danish multinational pharmaceutical company Novo Nordisk is pictured on the facade of a production plant in Chartres, north-central France, April 21, 2016. REUTERS/Guillaume Souvant/Pool/File Photo
Foto: Pool New/Ritzau Scanpix

FILE PHOTO: The logo of Danish multinational pharmaceutical company Novo Nordisk is pictured on the facade of a production plant in Chartres, north-central France, April 21, 2016. REUTERS/Guillaume Souvant/Pool/File Photo

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aktionærer kræver 11,8 milliarder kr. i erstatning fra Novo Nordisk

Medicinalvirksomheden Novo Nordisk er blevet stævnet med krav om erstatning på 11,8 milliarder kroner.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Medicinalvirksomheden Novo Nordisk er blevet sagsøgt af en gruppe aktionærer for at have givet vildledende information til aktiemarkedet.

De kræver en samlet erstatning på 11,8 milliarder kroner for tab på deres aktier. Det skriver Børsen.

Stævningen er indgivet ved Retten i Glostrup. Investorerne, der tæller pensionskasser og formueforvaltere, mener, at de har købt Novo Nordisk-aktier på et uoplyst grundlag.

De mener, at Novo Nordisk har vildledt aktiemarkedet ved at fastholde for høje forventede salgstal for diabetesmedicin i USA.

De mener, at Novo ikke har givet nok information om, hvor store rabatter selskabet har givet til de store indkøbere af medicin.

Indkøberne er en central del af det amerikanske medicinalmarked, og rabatterne skal være givet for at sikre, at Novos medicin var på listen over receptpligtig medicin.

Aktionærerne mener, at Novo sammen med sine to store konkurrenter Eli Lilly og Sanofi hævede priserne på medicin for at dække over, at de var tvunget til at give rabat til indkøberne.

Men de mener, at Novo Nordisk og konkurrenterne godt vidste, at det ikke var muligt at holde priserne på det niveau på grund af politisk indblanding i medicinalbranchen.

Aktionærerne kræver erstatning fra tab på aktier, de har handlet fra februar 2015 og to år frem. I den periode har Novo Nordisks aktie bølget mellem kurs 231 kroner og 411 kroner.

Børsen skrev i juni, at et søgsmål var undervejs. Dengang udtalte Novo Nordisk, at selskabet var uenig i beskyldningerne.

Sagen er en udløber af en lignende sag i USA, hvor Novo Nordisk siden 2017 har været sagsøgt i et gruppesøgsmål.

/ritzau/

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden