Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ringkøbings borgmester er optimistisk trods Vestas-fyringer

De medarbejdere, der må forlade Vestas, har gode muligheder for at finde nyt job, mener borgmester.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Hans Østergaard (V) har forståelse for, at vindmølleproducenten Vestas vil fyre 90 medarbejdere på en fabrik i Ringkøbing.

Men det ændrer ikke på, at han ærgrer sig over beslutningen.

»Det er naturligvis rigtig ærgerligt, når nogle af vores virksomheder ser sig nødsaget til at gå igennem en større fyringsrunde. Så det er jeg selvfølgelig rigtig ærgerlig over«, siger Hans Østergaard.

Borgmesteren er dog fortrøstningsfuld, da han ser gode muligheder for, at de fyrede medarbejdere hurtigt kan finde sig et nyt job i kommunen.

»Heldigvis er vi i en del af landet, hvor rigtig mange produktionsvirksomheder har rigtig travlt, og vi har en rigtig lav arbejdsløshed, så jeg tænker og håber, at der er plads til de her 90 medarbejdere, der må sige farvel til Vestas«.

»Vi vil gøre, hvad vi kan for at skabe nogle kontakter, der kan gøre, at vi hjælper dem ud på arbejdsmarkedet igen«, siger Hans Østergaard.

Det er en svag efterspørgsel fra det europæiske marked, som får Vestas til at gøre klar til nedskæringer på selskabets fabrik i Ringkøbing med 90 fyringer til følge.

Betyder meget for kommunen

Vestas' fabrik i Ringkøbing har 530 medarbejdere. Dermed er det mere end hver sjette, der kan miste jobbet som følge af nedskæringerne.

Ud over de 530 på fabrikker har Vestas yderligere 110 ansatte i Ringkøbing, der dog ikke er tilknyttet til fabrikkens produktion, selv om de befinder sig på samme sted.

Ifølge Hans Østergaard har Vestas stor betydning for erhvervslivet i kommunen.

»Vestas er rigtig, rigtig vigtig for erhvervslivet i Ringkøbing-Skjern Kommune«.

»Vi har rigtig mange medarbejdere hos virksomheden og underleverandører, så en virksomhed som Vestas betyder uendelig meget for vores kommune«, siger han.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden