Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansker er udpeget som ny øverste topchef i Nordea

Det bliver Frank Vang-Jensen, der afløser Casper von Koskull i Nordea, når sidstnævnte stopper til næste år.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en dansker, som fremover kommer til at stå i spidsen for en af de absolut største banker i Skandinavien.

51-årige Frank Vang-Jensen er blevet udpeget som topchef i Nordea, oplyser banken i en fondsbørsmeddelelse.

På posten afløser han finnen Casper von Koskull.

Den nuværende topchef, som fylder 60 i denne måned, har tidligere i år fortalt, at han vil gå på pension ved udgangen af 2020.

Casper von Koskull bliver i Nordea frem til 2020 for at sikre en god overgang, oplyser banken.

Frank Vang-Jensen er i øjeblikket landechef for Nordea i Danmark.

»Frank Vang-Jensen brænder for at drive bank og forstår bankernes vigtige rolle i samfundet. Vi er rigtig glade for at have afsluttet den interne og eksterne søgeproces med et optimalt resultat«, siger Nordeas bestyrelsesformand, Torbjörn Magnusson, i meddelelsen.

»Frank Vang-Jensen er en erfaren bankmand, der kan tage over som koncernchef for Nordea med det samme. Vi ser frem til at begynde at arbejde sammen med Frank Vang-Jensen og fortsætte med at skabe vækst og forbedre kundeoplevelsen«, uddyber han.

Frank Vang-Jensen har været ansat i Nordea siden 2017. Før det tilbragte han 18 år i Handelsbanken, der er en af Skandinaviens andre store banker.

I forbindelse med sin tiltræden som ny Nordea-topchef fortæller Frank Vang-Jensen, at han ser et potentiale i banken, som ikke udnyttes fuldt ud i dag.

»Vi skal hurtigt og kontinuerligt skabe nye indtægter og øge omkostningseffektiviteten. Og vi skal hele tiden forbedre kundeoplevelsen«.

»Sammen med koncernledelsen og vores engagerede medarbejdere er jeg overbevist om, at vi kan realisere Nordeas fulde potentiale«, siger Frank Vang-Jensen i meddelelsen.

De seneste år har indtægterne været faldende hos Nordea. Derfor er der i banken også særlig fokus på at rette op på toplinjen.

Sidste år havde banken samlede indtægter for cirka 67,2 milliarder kroner. Indtægterne året før lød på 70,6 milliarder kroner.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden