Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe

Danmarkshistoriens største bedragerisag, kalder statsadvokat Kirsten Dyrmann fra Bagmandspolitiet sagen om svindel med udbytteskat. På billedet ses Bagmandspolitiets bygning i Kampmannsgade i København.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skandale om udbytteskat: Tysk bank indrømmer groft bedrageri mod Danmark og får bøde på 110 millioner kroner

North Channel Bank har fået en bøde i sag om uretmæssig udbetaling af udbytteskat. Det skriver politiet.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyske North Channel Bank har erkendt og er idømt en bøde på 110 millioner kroner for groft bedrageri i sag om udbytteskat.

Banken har fået bøden for at være en del af et bedrageri, hvor 1,1 milliarder kroner uretmæssigt blev udbetalt. Det skulle banken have tjent 55 millioner kroner på i gebyrer.

Det skriver Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

»Det er meget tilfredsstillende, at vi nu har fået den første afgørelse ved domstolene i udbytteskattesagerne, hvor den danske stat er blevet svindlet til at udbetale udbytteskat«.

»Samlet er der tale om danmarkshistoriens største bedragerisag, som har påført samfundet og statskassen et meget stort tab«, skriver statsadvokat Kirsten Dyrmann fra Bagmandspolitiet i en pressemeddelelse.

North Channel Bank er en relativt lille bank, der tidligere har været omtalt i den store udbytteskattesag, hvor der samlet er trukket 12,7 milliarder kroner ud af statskassen i uretmæssig udbetaling af udbytteskat.

Har ryddet op i banken

Den tyske bank skulle være brugt af to mænd til at foretage handler, der tillod dem at trække penge ud af statskassen. Banken har medvirket til at lave fiktive aktiehandler, der gav svindlere falsk dokumentation, der lod dem kræve refusion af udbytteskat.

Banken har siden svindlen fået ny ledelse. Direktør for North Channel Bank Gunnar Volkers skriver ifølge bankens advokat:

»Vi har i de sidste 2,5 år brugt al vores energi på at rydde op i banken, at give den en ny og vedholdende forretningsmodel, samtidig med at vi har arbejdet tæt sammen med myndighederne i Danmark, Belgien og Tyskland for så langt som muligt at få opklaret bankens og visse personers roller i forbindelse med bankens aktiviteter«.

»Jeg vil gerne sige, at jeg som repræsentant for bankens nye ledelse er tilfreds med, at vi med domstolens afgørelse kan sætte punktum for sagen«.

Jeg vil gerne sige, at jeg som repræsentant for bankens nye ledelse er tilfreds med, at vi med domstolens afgørelse kan sætte punktum for sagen

At North Channel Bank er idømt en bøde betyder ikke, at de bagmænd, der brugte banken, er ude af politiets søgelys.

»Vi efterforsker fortsat intenst, i forhold til om der er grundlag for at få retsforfulgt andre aktører i sagen«, skriver Kirsten Dyrmann i pressemeddelelsen.

Opdateres

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden