0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Servicegigant skal spare penge: Kan koste flere stillinger

Den danske servicevirksomhed ISS skal som led i en effektiviseringsplan spare 400 millioner kroner.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det danske serviceselskab ISS, som er blandt de største herhjemme målt på antal ansatte, har kastet sig over for mange ting på én gang det seneste år.

Derfor skal virksomheden, som står for alt fra rengøring til vedligehold af bygninger til drift af kantiner og sikkerhed, finde besparelser for i alt 400 millioner kroner.

Besparelserne skal blandt andet findes ved at opsige et antal stillinger, fortæller Jeff Gravenhorst, der er administrerende direktør hos ISS.

Han kan dog endnu ikke sige, hvor mange stillinger der kommer til at være tale om.

»Det er noget, vi er i gang med at se på lige nu«.

»Vi er en virksomhed, som hele tiden vinder nye kontrakter, og medarbejdere kan blive flyttet ud på kontrakter i stedet for at sidde på hovedkontoret«.

»Så det afhænger af, hvad det er for positioner, vi skærer væk. Vi ved ikke endnu, hvad der bliver af nettoafgange«, siger Jeff Gravenhorst.

Besparelserne vil ske som led i en effektiviseringsplan, der er blevet annonceret i forbindelse med selskabets regnskab for årets første ni måneder.

Sammen med regnskabet har ISS kunnet fortælle, at det har været 'lidt for ambitiøs' i forhold til en transformationsplan, som selskabet annoncerede for et lille års tid siden.

Transformationsplanen har handlet om at fokusere på færre, men mere lønsomme kunder, samtidig med at knapt så lønsomme eller attraktive kunder er blevet skåret fra.

» Vi må se i øjnene, at vi har været lidt for ambitiøse. Vi har fået sat lidt for mange ting i gang i forbindelse med vores transformation, som vi oplyste om i december sidste år«, siger Jeff Gravenhorst.

Han forklarer, at hvis der skal foretages opsigelser, så kommer det til at ske inden for kort tid, da halvdelen af de forventede besparelser skal have effekt på ISS' drift næste år.

Ved udgangen af juni i år havde ISS omkring 484.000 medarbejdere. Det gør selskabet til en af de største danske virksomheder i forhold til personale.

På den danske fondsbørs bliver selskabets aktie sablet ned af investorerne oven på regnskabet for de første ni måneder af året. Det skyldes især, at ISS nu venter en lavere indtjeningsevne for året, end det før var tilfældet.

Selskabets aktiekurs falder med godt 20 procent, og det betyder, at selskabet er blevet cirka 6,6 milliarder kroner mindre værd.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden