0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cheflønninger får fuld skrue: Her er nogle af de bonusordninger, der får debatten til at eksplodere

Misundelse? Eller ordentlig aflønning af dygtige ledere? En række sager om gigantiske bonusordninger har udløst debat om topchefernes indsats for deres virksomheder - og deres private økonomi.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En stor del af de danske topchefer skovler penge ind.

Bonusordninger, optioner og kraftige lønstigninger sikrer en lille del meget store indtægtsstigninger.

Sidste år var stigningerne i 17 af de største virksomheder oppe på 13 procent, viser en opgørelse fra Finans.dk. SF har foreslået, at der sættes en grænse for de galopperende cheflønninger, så lederne højst kan tjene 20 gange mere end de lavestlønnede i samme virksomhed.

Senest har formanden for Novo Nordisk Fonden, erhvervsmanden Lars Rebien Sørensen skærpet tonen i Jyllands-Posten ved at betegne den offentlige debat over de store beløb, der ender i cheflommerne som et udtryk for nid: »Når alt kommer til alt, er forargelsen over direktørlønninger i Danmark begrundet i misundelse«.

Det udsagn falder efter en lønstigning i Novo Nordisk, hvor topchefen ifølge avisen fik et lønhop på 13,5 millioner kroner, så hyren landede på 54,8 millioner kroner. Det var et lønhop, der blev godt hjulpet af en af de omstridte bonusprogrammer, der er kommet i fokus.

Diskussionerne om det rimelige i de særdeles velvoksne aflønninger og bonusordninger kommer efter en række afsløringer af topchefer, der får særdeles store beløb udbetalt for at passe deres arbejde.

Det er ikke kun det private erhvervsliv, der giver toplønninger til lederne. Offentlige virksomheder og myndigheder har også haft eksempler på store bonusser til chefer, uanset deres præstationer. Blandt dem er Socialstyrelsen, hvis øverste ledere fik ekstra i lønningsposen trods afsløringen af Britta Nielsens omfattende bedragerier.

Her er en række af de mest omtalte sager fra det private erhvervslivs omstridte bonusordninger.

Gigantbonus hos Nets

Et eksempel er Nets, der er vokset ud af bankernes betalingsservice-samarbejde i PBS og i dag har en stor forretning på elektroniske betalingsløsninger.

Det er en virksomhed, der har belønnet sine ledere med bonusordninger i milliardklassen. 60-70 personer har fået stillet op mod 7 milliarder kroner i udsigt gennem et aktieprogram.

Og det er ikke en virksomhed, forbrugerne kan få lov at fravælge. Den har noget nær monopol på pengetransaktioner herhjemme.

33 i bonusprogram hos ATP

Den aflønning har modtaget kritik fra blandt andre ATP, der offentligt tog afstand fra den forretningsadfærd, som selskabet over for Jyllands-Posten betegnede som »ude af proportioner«.

Siden har det vist sig, at ATP’s kapitalfond har givet 33 af sine ansatte et bonusprogram, der stiller dem adskillige millioner i udsigt.

Med til den afsløring hører, at ATP er sat i verden for at forvalte tvangsindrevne penge fra lønmodtagerne i en obligatorisk pensionsordning. Lønmodtagerne kan ikke slippe for at sende penge til virksomheden trods de høje bonusordninger i kapitalfonden.

Dong-salget gav også bonus - til cheferne

Bonusordninger fyldte også godt, da S-SF-R-regeringen solgte en væsentlig del af Dong til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Virksomheden havde været statsejet, men ledelsen sikrede sig store bonusser, da det fællesejede selskab blev solgt.

Det viste sig da også, at det der var tale om et godt tilbud, som hurtigt indbragte Goldman Sachs 12 milliarder kroner i fortjeneste, svarende til cirka 4.400 kroner pr. dansk lønmodtager.

Manøvren fik hård kritik fra Rigsrevisionen, der hæftede sig ved, at centrale dokumenter om salget ikke var at finde i Finansministeriet, der håndterede salget.

En mølleglad, britisk energiminister, en slunken kasse i DONG og en dansk finansminister var hovedingredienserne i spillet om prisen på DONG-aktierne. Kilde: politiken.tv/ Grafik: Claus Nørregaard. Speak: Jacob Svendsen. Klip: Henrik Haupt

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden