0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Cheflønninger får fuld skrue: Her er nogle af de bonusordninger, der får debatten til at eksplodere

Misundelse? Eller ordentlig aflønning af dygtige ledere? En række sager om gigantiske bonusordninger har udløst debat om topchefernes indsats for deres virksomheder - og deres private økonomi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En stor del af de danske topchefer skovler penge ind.

Bonusordninger, optioner og kraftige lønstigninger sikrer en lille del meget store indtægtsstigninger.

Sidste år var stigningerne i 17 af de største virksomheder oppe på 13 procent, viser en opgørelse fra Finans.dk. SF har foreslået, at der sættes en grænse for de galopperende cheflønninger, så lederne højst kan tjene 20 gange mere end de lavestlønnede i samme virksomhed.

Senest har formanden for Novo Nordisk Fonden, erhvervsmanden Lars Rebien Sørensen skærpet tonen i Jyllands-Posten ved at betegne den offentlige debat over de store beløb, der ender i cheflommerne som et udtryk for nid: »Når alt kommer til alt, er forargelsen over direktørlønninger i Danmark begrundet i misundelse«.

Det udsagn falder efter en lønstigning i Novo Nordisk, hvor topchefen ifølge avisen fik et lønhop på 13,5 millioner kroner, så hyren landede på 54,8 millioner kroner. Det var et lønhop, der blev godt hjulpet af en af de omstridte bonusprogrammer, der er kommet i fokus.

Diskussionerne om det rimelige i de særdeles velvoksne aflønninger og bonusordninger kommer efter en række afsløringer af topchefer, der får særdeles store beløb udbetalt for at passe deres arbejde.

Det er ikke kun det private erhvervsliv, der giver toplønninger til lederne. Offentlige virksomheder og myndigheder har også haft eksempler på store bonusser til chefer, uanset deres præstationer. Blandt dem er Socialstyrelsen, hvis øverste ledere fik ekstra i lønningsposen trods afsløringen af Britta Nielsens omfattende bedragerier.

Her er en række af de mest omtalte sager fra det private erhvervslivs omstridte bonusordninger.

Gigantbonus hos Nets

Et eksempel er Nets, der er vokset ud af bankernes betalingsservice-samarbejde i PBS og i dag har en stor forretning på elektroniske betalingsløsninger.

Det er en virksomhed, der har belønnet sine ledere med bonusordninger i milliardklassen. 60-70 personer har fået stillet op mod 7 milliarder kroner i udsigt gennem et aktieprogram.

Og det er ikke en virksomhed, forbrugerne kan få lov at fravælge. Den har noget nær monopol på pengetransaktioner herhjemme.

33 i bonusprogram hos ATP

Den aflønning har modtaget kritik fra blandt andre ATP, der offentligt tog afstand fra den forretningsadfærd, som selskabet over for Jyllands-Posten betegnede som »ude af proportioner«.

Siden har det vist sig, at ATP’s kapitalfond har givet 33 af sine ansatte et bonusprogram, der stiller dem adskillige millioner i udsigt.

Med til den afsløring hører, at ATP er sat i verden for at forvalte tvangsindrevne penge fra lønmodtagerne i en obligatorisk pensionsordning. Lønmodtagerne kan ikke slippe for at sende penge til virksomheden trods de høje bonusordninger i kapitalfonden.

Dong-salget gav også bonus - til cheferne

Bonusordninger fyldte også godt, da S-SF-R-regeringen solgte en væsentlig del af Dong til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Virksomheden havde været statsejet, men ledelsen sikrede sig store bonusser, da det fællesejede selskab blev solgt.

Det viste sig da også, at det der var tale om et godt tilbud, som hurtigt indbragte Goldman Sachs 12 milliarder kroner i fortjeneste, svarende til cirka 4.400 kroner pr. dansk lønmodtager.

Manøvren fik hård kritik fra Rigsrevisionen, der hæftede sig ved, at centrale dokumenter om salget ikke var at finde i Finansministeriet, der håndterede salget.

En mølleglad, britisk energiminister, en slunken kasse i DONG og en dansk finansminister var hovedingredienserne i spillet om prisen på DONG-aktierne. Kilde: politiken.tv/ Grafik: Claus Nørregaard. Speak: Jacob Svendsen. Klip: Henrik Haupt

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts