0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk producent af vinger til vindmøller i stor fyringsrunde

LM Wind Power planlægger at lukke to produktionsenheder i Lunderskov. Det kan koste 200 medarbejdere jobbet.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Virksomheden LM Wind Power, der fremstiller vindmøllevinger, planlægger at lukke en del af produktionen i Lunderskov i Sydjylland.

Det risikerer at gå ud over 200 medarbejdere, der kan miste jobbet, oplyser LM Wind Power i en pressemeddelelse.

Virksomheden oplyser, at den har påbegyndt forhandlinger for at kunne lukke to produktionsenheder i Lunderskov.

Christopher Springham, der er direktør for kommunikation i virksomheden, understreger over for Ritzau, at processen ikke er afsluttet.

Faciliteterne forventes at blive lukket 18. maj.

Beslutningen er taget, så virksomheden kan følge med udviklingen, siger LM Wind Powers vicedriftsdirektør, Bjarne Sandager Nielsen, i pressemeddelelsen.

»Det er en svær udmelding at komme med, men det er nødvendigt for at gøre virksomheden klar til at være succesfuld på længere sigt«, siger Bjarne Sandager Nielsen.

»Prisreduktioner og efterspørgslen indikerer, at det vil være for dyrt for virksomheden at beholde vingeproduktionen i Danmark«, siger han.

I pressemeddelelsen skriver selskabet, at LM Wind Power sætter pris på medarbejdernes bidrag og den historiske betydning af produktionsenhederne i Lunderskov.

»Vi vil støtte de påvirkede kolleger og hjælpe med overgangsfordele, imens vi tager yderligere skridt mod lukningen af faciliteterne 18. maj«, står der.

Virksomhedens kontorlokaler og udviklingsfaciliterer forbliver i Lunderskov.

LM Wind Power blev grundlagt i Danmark i 1940. I 2016 blev virksomheden solgt til amerikanske General Electric.

Virksomheden producerede oprindeligt møbler i Lunderskov. Først i 1978 begyndte virksomheden i stedet at producere vindmøllevinger.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce