Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Laura Bisgaard Krogh
Foto: Laura Bisgaard Krogh
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rekordregnskab: Legos omsætning steg til 38,5 milliarder kroner i 2019

Lego har vundet markedsandele fra konkurrenterne sidste år, hvor omsætningen nåede 38,5 milliarder kroner.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lego har vundet markedsandele fra konkurrenterne sidste år, hvor omsætningen nåede 38,5 milliarder kroner.

Legos salg nåede et nyt højdepunkt i 2019, der ellers var et tungt år for den globale legetøjsindustri.

Samlet nåede salget 38,5 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på seks procent og samtidig er rekord.

Det viser Legos årsregnskab, der er offentliggjort onsdag.

Lego-direktør Niels B. Christiansen siger i en kommentar til regnskabet, at Lego har vundet markedsandele på alle sine store markeder gennem året.

Lego har i årets løb åbnet 150 nye butikker - langt de fleste i Kina. Legetøjskoncernen har nu samlet 570 butikker på verdensplan.

Samtidig bliver der solgt flere klodser på nettet. E-handlen steg med 27 procent sidste år.

Legos resultat skal ses i lyset af, at markedet for legetøj var presset i 2019.

Analysefirmaet NPD anslog tidligere i år, at salget af legetøj på globalt plan faldt tre procent i 2019. Det hænger sammen med, at flere store kæder er lukket - herunder Toys'R'Us.

Lego-direktør Niels B. Christiansen fortæller, at Lego har vundet markedsandele på alle sine store markeder gennem året.

»Vi har over de seneste år skruet op for vores investeringer i produkter, e-handel og egne butikker, og det været med til at sikre, at vi er vokset hurtigere end vores konkurrenter«, siger han.

Niels B. Christiansen fortæller, at salget er steget inden for en række forskellige Lego-produkter.

Det tæller alt fra Lego City og Lego Friends over Lego Harry Potter og Lego Superheroes, men også de almindelige lego- og duploklodser.

Fremgangen i Lego har også været med til at sende overskuddet op. Lego tjente sidste år 8,3 milliarder kroner. Det er cirka en kvart milliard mere end 2018.

Resultatet er en anelse tynget af, at Lego har skruet op for investeringerne det seneste år i blandt andet nye butikker og på it.

I forbindelse med regnskabet sadler Lego lidt om i bestyrelsen. Jørgen Vig Knudstorp, der i en årrække var direktør for Lego, stopper som formand, men bliver i bestyrelsen.

I stedet er Thomas Kirk Kristiansen, der er en del af ejerfamilien, udpeget som ny formand. Han har indtil nu været næstformand. Han er oldebarn af Legos stifter.

For 2020 forventer Lego at kunne øge sit salg af legetøj med nogle få procenter.

Forventningen er blandt andet bygget på fremgang i Kina, hvor dele af landet i øjeblikket er hårdt ramt af coronavirus.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden