Foto: Francois Mori/AP
Virksomheder

Lego stopper samarbejde med kontroversiel avis

Legetøjskoncernen Lego fik sidste uge massiv kritik for dens samarbejde med britiske The Daily Mail.

Virksomheder

Det er slut med gratis legetøj fra Lego. I hvert fald for den britiske avis The Daily Mail.

Det annoncerer legetøjskoncernen Lego i dag, lørdag.

Samarbejdet mellem Lego og avisen The Daily Mail går ud på, at der jævnligt følger gratis legetøj med avisen, mens Lego ofte køber reklameplads. Men det er slut nu, og der er ikke planer om at genoptage samarbejdet i fremtiden. Det skriver flere engelske medier.

Tidligere på ugen oplevede legetøjskoncernen Lego kritik på nettet på grund af dens samarbejde med den kontroversielle, britiske avis The Daily Mail. Med hashtagget #stopfundinghate skrev tusindvis af brugere på Twitter til koncernen, at den skulle stoppe med at »finansiere had« gennem samarbejdet med avisen.

Kritiserer flere aviser

Gruppen Stop Funding Hate (Stop med at finasiere had, red.), der blev dannet i sommers på det sociale medie Twitter, har kritiseret en række aviser, heriblandt The Daily Mail, for at »portrættere indvandrere overvældende negativt«, være homofobiske og for at piske en hadsk stemning op både før og efter den britiske folkeafstemning om EU, der førte til brexit, skriver BBC.

Stop Funding Hate har derfor forsøgt at få virksomheder til at stoppe med at reklamere gennem de højreorienterede aviser, da de mener, at virksomhederne ellers er med til at »finansiere had«. Og i denne omgang lykkedes det at få Lego til at indstille samarbejdet med avisen The Daily Mail. Det bekræfter Lego ved at besvare et tweet fra Stop Funding Hate, hvor gruppen linker til en statusopdatering fra Facebook fra en forælder, der beskriver sine bekymringer ved, at koncernen reklamerer gennem avisen The Daily Mail.

En anden bruger opfordrer med hashtagget #stopfundinghate også Lego til at stoppe samarbejdet med The Daily Mail med teksten:

»Jeg håber, at I vil genoveje at bidrage med gratis lego gennem The Daily Mail i fremtiden. Det sender et forkert signal til børn«.

Brugere takker Lego

The Daily Mail bliver i stigende grad set som en hadefuld aktør i den britiske debat i takt med, at avisen har haft flere EU- og indvandrerkritiske forsidehistorier. I forrige uge bragte avisen endnu en af den type forsidehistorier, da avisen satte tre navngivne dommere på forsiden og udnævnte dem til »folkets fjender«, skriver Jyllandsposten Finans. Det skete, efter at de tre dommere havde afgjort, at beslutningen om et britisk farvel til EU skal gå gennem parlamentet og ikke kan gennemføres af Storbritanniens premierminister Theresa May alene. Med denne forside mente mange, at avisen gik over stregen.

Det vækker glæde blandt brugerne på Twitter, at Lego nu har valgt at stoppe samarbejdet med The Daily Mail. Flere brugere, heriblandt den danske politiker Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre, takker legetøjskoncernen for at lytte til kritikken og håber, at flere vil følge i Legos fodspor.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce