Paradise Papers

Ministre: Skattelylande skal sortlistes. Altså dem uden for EU

EU lægger op til at lave en sort liste over skattelylande. Men der er modsatrettede interesser i EU.

Paradise Papers

Finansministrene havde ikke problemer med at udfylde punktet ’eventuelt’ på tirsdagens EU-ministermøde i Bruxelles.

Lækket af dokumenter fra det internationale advokatfirma Appleby har nok en gang fået skatteunddragende virksomheder på dagsordenen i EU.

På baggrund af dokumenterne har Politiken og andre medier fortalt, hvordan multinationale selskaber som Nike og Facebook dribler uden om den danske skattekasse med hjælp fra EU-lande som Holland og Irland og sindrige selskabskonstruktioner på Caymanøerne og Bermuda.

Finansminister Kristian Jensen (V) vil ikke kommentere de konkrete selskabers adfærd, men han erklærer sig »fly forbandet« over visse virksomheders finter.

»Det betyder, at der er nogen, der kan udkonkurrere ærlige virksomheder, ved at de undgår at betale skat. Det synes jeg er uretfærdigt. Som finansminister er jeg enormt sur over, at der bliver flyttet så mange milliarder rundt i verden, som vi går glip af, enten til lavere skatter eller til bedre velfærdsservice i de forskellige lande. Eller for den sags skyld til at styrke økonomierne i en række lande, der ikke er kommet helt ud af krisen endnu«, siger Kristian Jensen.

Spørgsmålet er så, om harmen også kan omsættes til politisk handling.

EU-ministrene blev i går enige om, at man til december skal forsøge at udarbejde en såkaldt sort liste over skattelylande. Princippet er, at skattelylande kan havne på listen, hvis de ikke lever op til krav til eksempelvis gennemsigtighed. Listen skal dels udstille skattelylande offentligt, men de vil også kunne risikere sanktioner.

Faktisk har EU været i gang med at udarbejde listen i et år, men opgaven er ikke nem.

Eksempelvis værner briterne om deres egne skattely som Jersey og Isle of Man. Og det står ganske klart, at en sådan liste aldrig ville inkludere EU-lande som Holland og Irland, der nyder godt af status quo. Det forklarer Rasmus Corlin Christensen, der er politisk økonom og forsker på CBS i international skattepolitik.

»Der skal være enstemmighed i EU, så derfor kommer lande som Holland, Irland, Luxembourg og Malta aldrig på denne her liste. Så det bliver lidt en øvelse, hvor man igen kommer til at se en liste med nogle små ikke-EU-lande, som er nemme at banke i hovedet«, siger Rasmus Corlin Christensen og tilføjer, at EU faktisk allerede har gjort en masse mod skatteunddragelse de sidste par år. Sammen med OECD har EU taget initiativer i forhold til udveksling af informationer om skat mellem landene, omkring gennemsigtighed i virksomhedskonstruktioner og omkring at modarbejde bankers hemmeligholdelse af deres kunders identitet.

Ud over sortlisten diskuteres flere muligheder for nye initiativer på EU-niveau. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, drømmer om at indføre flertalsafgørelser på skatteområdet, så få EU-lande ikke kan blokere for nye tiltag ud fra snævre egeninteresser. Og den franske præsident, Emmanuel Macron, ønsker en omsætningsskat på it-giganter som Google og Facebook, så de ikke længere kan slippe for at betale skat i de enkelte medlemslande ved at rykke deres profit over EU-grænserne. Den danske regering er imod begge tiltag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kristian Jensen, hvad skal man gøre for at sætte ind mod de lande i EU, som hjælper selskaber til at undgå at betale skat?

»Vi traf allerede for nogle måneder siden beslutningen om at stramme op på nogle af de her regler. Men vi var nødt til fra dansk side at gå på kompromis med implementeringstidspunktet for til gengæld at få nogle af de her lande, som er medlem af EU, til at acceptere en opstramning af reglerne. Det betyder, at nogle af de huller, som jeg har set omtalt i pressen, vil blive begrænset eller lukket ned på grund af de regler, der er enighed om, men som har en lang implementeringsfase«, siger han.

I EU kan enkeltlande blokere for tiltag på selskabsskatteområdet. Og der er ret forskellige interesser i EU. Er vi ved at være der, hvor man skal overveje at ændre reglerne og tillade flertalsbeslutninger?

»Jeg kan ikke forestille mig, at Danmark nogensinde vil acceptere, at det er EU, som beslutter, at vi skal sætte en skat op eller for den sags skyld skal sætte en skat ned, ved at Rådet stemmer om det. Jeg synes, at skatteområdet er et område, hvor flertalsafgørelser ikke hører hjemme. Vi kan se, at det er lykkedes ved at have et fælles pres på skattelylande – med Danmark i front – at få landene til at acceptere, at de skal bevæge sig væk fra denne her skatteskadelige praksis, de har haft«.

Skatteminister Karsten Lauritzen sagde i går, at man ikke kan gå national enegang på det her område. Kan man gå regional enegang på det her område fra EU’s side, eller skal man have det op på OECD-niveau?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er klart, at på nogle områder, der virker det bedst på OECD-området. Der er det heldigvis sådan, at der også er blevet lagt meget pres på OCED fra dansk side og fra EU til at komme med en række forslag til, hvordan man kan beskatte internetfirmaer noget mere. Men når vi kigger på virksomheder, som har fysiske produkter, så mener jeg godt, at EU som regional blok kan gøre mere og bør gøre mere, end vi har gjort hidtil«, siger Kristian Jensen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce