Politiken Live Da Allen Ginsberg kom til Danmark

Dyk ned i historien om den berømte amerikanske digter Allen Ginsberg og hans legendariske to uger lange turné i Danmark, når forfatter Lars Movin og Politikens Kim Skotte udfolder et stykke hidtil ubeskrevet litteraturhistorie med ord, fotografier, video og vinylplader.

Pluspris 120 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

195 kr.
  • Torsdag 6. februar kl. 19.30 - Døre åbner kl. 18.30
  • Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V
  • Pluspris 120 kr.
  • Pris uden abonnement 195 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet
  • Der vil være en halv times bogsalg efter showet

Beskrivelse

I 1983 fik Dan Turèll omsider mulighed for at møde og optræde sammen med sit store forbillede, da den amerikanske beatgenerationsdigter Allen Ginsberg (1926-1997) turnerede i Danmark. Du kan nu opleve fortællingen om den berømte amerikanske digter og hans to uger lange turné gennem det danske land. Beatdigterens danmarksbesøg er nemlig blevet kortlagt ned til mindste detalje i den nye bog, Allen Ginsberg i Danmark, og på denne aften vil bogens forfatter Lars Movin i dialog med Politikens Kim Skotte tage publikum med på en rejse gennem den fascinerende fortælling, både om Ginsbergs liv og værk, men også om hans hidtil ukendte netværk af danske kontakter.

I 1956 brød Allen Ginsberg igennem med det kraftfulde langdigt ’Howl’, et gennemtrængende poetisk hyl, der bogstaveligt talt ændrede tilværelsen for store dele af en generation. Som spydspids for en bevidsthedsrevolution blev Ginsberg en af efterkrigstidens væsentligste digtere og repræsentanter for Det Andet Amerika. Og samtidig bidrog han til at genoplive traditionen for det talte ord i poesien – ofte i kombination med musik.

Ved sit eneste besøg i Danmark optrådte Ginsberg sammen med sin livsledsager, digteren Peter Orlovsky, og guitaristen Steven Taylor med gæsteoptrædener af blandt andre Dan Turèll. I sin bog har Lars Movin gravet dybt i arkiverne og fundet adskillige nye brikker til turnéfortællingen, så du kan få et indblik i et stykke hidtil ubeskrevet litteraturhistorie.

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Politiken Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på facebook