Politiken Live Den digitale underklasse - en debataften

»Jeg leder efter en menneskelighed…«. Ordene kommer fra skuespiller Ghita Nørby, en af de talrige læsere, der har reageret på Politikens artikelserie om skyggesiderne ved den stadig mere digitale velfærdsstat.

Pluspris 120 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

195 kr.
  • Torsdag 6. oktober kl. 19, døre åbner kl. 18.30
  • Salen, Politikens Hus, Vestergade 28, København K  
  • Pluspris 120 kr.
  • Pris uden abonnement 195 kr.
  • Billetgebyr pr. billet 10 kr. 

Beskrivelse

20-25 procent af borgerne er mere eller mindre efterladt på perronen af digitaliseringens højhastighedstog. Mange mister ydelser, rettigheder, livsmuligheder og værdighed under de offentlige krav om digital selvbetjening, og menneskers skæbner overlades til deres venner eller pårørende – hvis de da har nogen. 

Kan og skal vi gøre noget for den digitale underklasse, og i givet fald hvad? Hvorfor har emnet så længe været fraværende i velfærdsdebatten, og har digitaliseringens menneskelige konsekvenser også været et tabuemne blandt politikerne? 

Kom og deltag i debatten, når Politiken 6. oktober kl 19-20:30 sætter fokus på den digitale underklasse.

Skuespilleren Ghita Nørby fortæller om sine oplevelser. 

Politikens journalist Jakob Sorgenfri Kjær fortæller om tilblivelsen af artikelserien - og om den følgende storm af reaktioner fra berørte, frustrerede og taknemmelige borgere. 

Eksperter fortæller om problemerne ved den digitaliserede velfærdsstat og peger mod løsninger. Og så har Politiken inviteret en række toppolitikere.  

Politikens techredaktør og forfatter til bogen ’Fra Velfærdsstat til Overvågningsstat’, Michael Jarlner, er moderator.

Mød blandt andre: 
Ghita Nørby, skuespiller 
Birgitte Arendt Eiriksson, vicedirektør Justitia 
Mikkel Kryger, socialrådgiver i 3F
Lisbeth Bech-Nielsen, medlem af Folketinget siden 2011. SF's ordfører for finans, erhverv samt IT.
Britt Jensen, borgmester, Rødovre (S)
Og de toppolitikere, der tør stille op til debatten.  

Hvis du ikke har mulighed for at købe billetten digitalt, kan du kontakte Maria Marqvard, programansvarlig på Politiken Live, på telefonnummer 27 58 06 39. 

Illustration af Mette Dreyer

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og rabataftaler et par gange om ugen.
Er du tilmeldt, deltager du automatisk i vores månedlige konkurrencer.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook