Politiken Live Det store skatterøveri

Opklaringen af skandalen om udbytteskat. Niels Fastrup, Thomas Svaneborg og John Hansen.

Pluspris 120 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

195 kr.
  • Tirsdag 10. september kl. 19.30
  • Foredragssalen, Politikens Hus, Vestergade 28, København V
  • Pluspris 120 kr.
  • Pris uden abonnement 195 kr.
  • Tilkøb af bog 
    Pluspris 230 kr.  
    Pris uden abonnement 300 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet

Beskrivelse

Tidligere på året blev det afsløret, hvordan et netværk af internationale finansfolk plyndrede Danmark og resten af Europa for mindst 410 milliarder kroner, og hvordan det i et sjældent tæt samarbejde med kollegaer i ind- og udland lykkedes to danske journalister at blotlægge det store svindelnummer. I en ny bog fortæller journalisterne Niels Fastrup og Thomas Svaneborg historien om, hvordan de opdagede og afslørede den plyndringskapitalisme, som fik en alliance mellem skruppelløse finansfolk og verdens største banker til at lænse Europas statskasser for ufattelige summer.

Denne aften mødes de med en anden af de journalister, der var involveret i opklaringsarbejdet, Politikens John Hansen, og taler om det hele. Fra de første spæde fornemmelser af noget stort, over James Bond-lignende scener og rejser til USA, London og Dubai, hvor de praktisk talt iført skæg og blå briller forsøger at komme tæt på den hovedmistænkte, til skjulte mikrofoner og besøg hos mulige bagmænd. Og om graverjournalistens hverdag, som også er talløse timer foran computeren med en næsten uoverskuelig mængde af lækkede dokumenter foran sig. Og de runder selvfølgelig også det spørgsmål, som vi alle sidder tilbage med: Hvordan i alverden kunne det ske? Og kan man egentlig nogensinde rigtigt gardere sig, sådan rigtigt, imod at det sker igen?

Vi kørte ud til den enorme, kunstige palmeformede ø, der strakte sig ud fra Dubai, og hvor Shah ejede en hel stribe villaer med privat strand. Vagten ved det indhegnede community, hvor Shah boede, lyttede tålmodigt til min forespørgsel om at få lov til at komme ind. Men nej, uden aftale gik det ikke,”Sorry sir.” Vi var kørt ned til stranden, havde slukket bilens motor og dermed også klimaanlægget. Jeg kogte i kabinen, mens jeg skiftede mit danske sim-kort ud med et lokalt taletidskort. Takket være den kilde, vi havde opsøgt lige inden afrejsen, sad jeg med en krøllet seddel med Sanjay Shahs private Dubai-nummer, og når vi ikke havde kunnet få fat i ham personligt, måtte vi prøve det på denne måde. Han skulle i hvert fald ikke kunne se, at det var en dansker, der ringede en lørdag formiddag. Det var sidste skud, og jeg gennemgik nervøst og svedende min blok med alle de spørgsmål, jeg så gerne ville stille ham. ”Dut … dut … dut,” sagde telefonen og så pludselig Shahs stemme:
”Hello.”
”Hello, my name is Thomas, is it Sanjay Shah?”
“Yes.”

Fra bogen ’Det store skatterøveri’.

Niels Fastrup og Thomas G. Svaneborg er nogle af Danmarks dygtigste undersøgende journalister. Siden 2015 har de i et tæt samarbejde dækket sagen om svindel med udbytteskat i to dokumentarfilm og stribevis af tv-indslag.

Se hele beskrivelsen

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
mød os på facebook