Politiken Live Fra Libanon til Lærkevej

Abdel Aziz Mahmoud og Souad Taha i Pressen - om de samtaler, de aldrig har haft.

Pluspris 100 kr.
Pris uden abonnement

For at handle til Pluspris skal du have et abonnement på Politiken

175 kr.
  • Tirsdag 30. oktober kl. 19.30
  • Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V
  • Pluspris 100 kr.
  • Pris uden abonnement 175 kr.
  • Tilkøb af bog Pluspris 230 kr. Pris uden abonnement 300 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet

Beskrivelse

Tv-værten Abdel Aziz Mahmoud kom til Danmark som knap to-årig og ville som barn bare være så dansk som overhovedet muligt – så hurtigt som muligt. Hans forældres historie og kultur var kun en belastning. Når hans mor serverede arabisk falafel, tiggede han om lasagne. Han gad heller ikke høre om sine bedsteforældre i Palæstina og borgerkrigen i Beirut, om sine forældres flugt eller familiens start i Danmark.

Nu skammer Abdel sig over, at han skammede sig. Han er flov, når han ikke kan svare på de mest almindelige spørgsmål om sin families oprindelse. Derfor har han bedt sin mor, Souad, om at fortælle ham alt. Både om hendes egen og om deres fælles historie. Det er blevet til en bog fuld af ’samtaler de aldrig har haft’.

Denne aften i Pressen taler de begge med kulturjournalist Bo Søndergaard om samtalerne og hvad de indeholdt og kom til at betyde for dem. Om krig og kærlighed og om at finde sig til rette i et fremmed land – og om at være del af en statistik, hvor man tilhører den gruppe, som politikere ofte udråber til at være det største problem i Danmark.

Om bogen:
Fra Libanon til Lærkevej – samtaler vi aldrig har haft er en ærlig bog fyldt med overraskelser og erkendelser, megen gråd og endnu mere latter. For første gang taler mor og søn sammen om alt det svære – fra krig til kærlighed. Og mens familiens historie folder sig ud, bliver det tillige et bevægende og tankevækkende indspark i den ofte skingre udlændingedebat. For både Souad og Abdel optræder i statistikkerne af mennesker med mellemøstlig baggrund, som politikerne ofte udråber til at være det største problem i Danmark. 

Abdel Aziz Mahmoud (f. 1983) har dansk-palæstinensisk baggrund. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og bl.a. kendt fra DR-programmerne Shitstorm, Aftenshowet og Adgang med Abdel. Fik desudensammen med sin familie, succes med DR2-serien Familien fra Lærkevej og modtog i 2017 Læsernes Bogpris for bestselleren Hvor taler du flot dansk! (2016). Samtalebogen Fra Libanon til Lærkevej - samtaler vi aldrig har haft er skrevet i samarbejde med hans mor, Souad Taha, og Gitte Løkkegaard. 

Souad Taha (f. i Beirut 1960), palæstinensisk baggrund, kom til Danmark i 1984. Populær dagplejemor og prisvinder for sit lokale, frivillige arbejde med de nytilkomne flygtninge i Egedal Kommune. Mor til fire. Den ældste søn er journalist og bestsellerforfatter Abdel Aziz Mahmoud. Sammen med ham og resten af familien blev hun landskendt i DR2-serien Familien fra Lærkevej. Har senest engageret sig som en markant stemme fra nydanskernes forældregeneration ved fx offentlige debatter, der er delt tusindvis af gange på de sociale medier. Aktuel med samtalebogen Fra Libanon til Lærkevej - samtaler vi aldrig har haft (2018), der er skrevet i samarbejde med Abdel Aziz Mahmoud og Gitte Løkkegaard. 

Se hele beskrivelsen

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76