Forpremiere Mit navn er Greta

Kom med til forpremiere når Aveny-T skaber en helt ny forestilling om pigen Clara, der vil være som sit største idol Greta Thunberg.

Pluspris 125 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

250 kr.
  • Forpremiere onsdag 6. januar kl. 20
  • Aveny-T, Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg C
  • Pluspris 125 kr.
  • Pris uden abonnement 250 kr.
  • Børn og unge u. 26 år 125 kr.
  • Priser er inkl. billetgebyr

Beskrivelse

Klimakrisen er ikke noget der kommer - den er her. I Danmark og resten af verden er vejret ekstremt og følgerne er enorme. Nu sætter Aveny-T klimaet på scenen. For mindre end to år siden satte en ung pige sig foran den svenske Riksdag med et ’Skolstrejk för klimaet’. På bare to år har hun og unge skabt en global bevægelse, som har forandret verden.

‘Mit navn er Greta’ er en hyldest til ungt oprør, som medførte den største globale forandring en ung generation nogensinde har skabt. Kom med når Aveny-T går i grønt og bruger scenen til dem, der gør en forskel.

Fra skoleelev til Årets Person på ét år
På kun et år har Greta Thunberg taget turen fra ukendt skoleelev til verdensberømmelse. Hun var nomineret til Nobels Fredspris, har modtaget Amnesty Internationals fornemmeste menneskerettighedspris og modtog for nyligt Nordisk Råds Miljøpris, dog uden at ville modtage den med begrundelsen, at kloden ikke har brug for priser, men handling. Hun har mødt Paven, blev for nyligt kåret til Årets Person 2019 af Time Magazine, og hun har holdt taler for alverdens ledere. Hun har ændret manges adfærd - virksomheders, politikeres – og fået millioner til at tænke og vælge anderledes. 

Rundt om i verden har Greta Thunberg fået klimabekymrede unge til at gå på gaden. Enmandsprotesten er blevet en global bevægelse. Anslået har fire millioner unge skoleelever i 150 lande deltaget i skolestrejker og fredage for fremtiden.

Helt nyt ungt hold
Rollen som Greta Thunberg spilles af 22-årige Karla Løkke, færdiguddannet til sommer fra Den Danske Scenekunstskole i København, som dermed får sin professionelle debut i denne forestilling.

Forestillingen iscenesættes af Emil Rostrup og skrives af William Lippert - begge bliver færdige til sommer fra henholdsvis Instruktørlinjen og dramatikeruddannelsen på Den danske Scenekunstskole. Jon Stephensen skaber scenografien.

”At undersøge et levende ikon, der på under et år næsten har fået status som en af de store profeter finder jeg vildt interessant. Hvad gør det ved et menneske? Og hvilke psykiske konflikter indebærer det at have verdens øjne rettet mod sig? Hvorfor har verden brug for ikoner for at samle sig, og hvorfor er det et ungt menneske på 15 år, der kan tale så direkte til os og vores samvittighed? Hvad fortæller det om os, vores samfund og om ikonet Greta Thunberg?”, udtaler Emil Rostrup.

Medvirkende: Karla Løkke
Dramatiker: William Lippert
Iscenesættelse: Emil Rostrup
Scenografi: Jon Stephensen
Kostumedesign: Michael Nøhr
Forestillingens længde - 70 minutter uden pause

En del af forestillingens billet-indtægter går til The Greta Thunberg Foundation.

Vedr. Covid-19
På Aveny-T overholdes alle krav og restriktioner fra sundhedsstyrelsen om afstand og rengøring for at sikre publikum en god og tryg oplevelse i teatret. Personalet står klar til at hjælpe, men vi håber også at publikum selv kan huske, at der selvfølgelig skal holdes afstand til hinanden. 

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tak for din tilmelding!

Husk, at du som modtager af vores nyhedsbrev automatisk deltager i vores konkurrencer.

Du er også velkommen til at følge os på Facebook og Instagram.

Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.


POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook