Årets Gudman 2018: Rune Kjeldsen

Det bliver en særlig aften, når Årets Gudman 2018 hyldes søndag 7. oktober i Den Grå Hal på Christianshavn. Oplev bl.a. Annisette, C. V. Jørgensen og Poul Krebs

Pluspris 165 kr.
Pris uden abonnement

For at handle til Pluspris skal du have et abonnement på Politiken

215 kr.
  • Søndag 7. oktober kl. 20 (Dørene åbner kl. 19)
  • Den Grå Hal, Refshalevej 2, København
  • Pluspris 165 kr.
  • Pris uden abonnement 215 kr.
  • Priser er inkl billetgebyr

Beskrivelse

Guitaristen Rune Kjeldsen er allestedsnærende i dansk musik. En ener, både som guitarist og i sit altid kritiske valg af, hvem han spiller sammen med. Det er en af Danmarks helt store guitarister, der hyldes denne aften. Publikum kan forvente et dansk topnavn eller tre på scenen, når den musikalske og markante guitarist Rune Kjeldsen bliver Årets Gudman.

40-årige Rune Kjeldsen er født og opvokset i Lejre ved Roskilde og begyndte som 12-årig at spille på elguitar. Siden har han ikke set sig tilbage. Rune Kjeldsen har siden vidst, at han ville være musiker, og allerede som 15-årig spillede han sit første betalte job.

I dag er listen over samarbejder lang. Ikke uendeligt lang, for Kjeldsen har været selektiv, når det kom til, hvem han kastede sin tid, sit engagement og sin musikalitet efter. Det betyder også, at han har involveret sig, og at det er blevet til en række længerevarende samarbejder med nogle af de musikere, han har spillet med.

Rune Kjeldsen debuterede på plade med sit eget band The Young Comets i 2000, og ikke lang tid efter blev han medlem af bandet Kira and the Kindred Spirits med sangerinden Kira Skov i forgrunden. Dette samarbejde førte flere plader og en række turnéer med sig. Andre bands har nydt godt af Kjeldsens spil og evne til at glide ind i faste konstellationer og sætte sig eget umiskendelige aftryk, heriblandt Sort Sol og HUSH, som Rune har indspillet med og Savage Rose, som han turnerede med i nogle år indtil 2017.

Og så er der alle solisterne: Nikolaj Nørlund, Jens Unmack, Niels Skousen, Naja Rosa Koppel, Marie Fisker, Aura, Poul Krebs, Steen Jørgensen, Steffen Brandt og Laust Sonne er blandt de større danske navne, hvis musik er blevet beriget og besjælet med Rune Kjeldsens guitar. Helt aktuelt er Kjeldsen blevet en fast del af C. V. Jørgensens band, som turnerer både inde og ude i det meste af 2018. Som solist debuterede Rune Kjeldsen med det afdæmpede instrumentale album Cloud Talk, som udkom i 2014.

Til Årets Gudman inviterer aftenens hovedperson traditionen tro en række venner og kolleger med på scenen. Årets Gudman handler nemlig om, at der for en gangs skyld bliver plads til, at en af landets uforlignelige og eftertragtede sidemen for en gangs skyld kan træde ud af skyggen, mens de store solister træder lidt til siden og giver plads.

Allerede nu kan sløret løftes for, at Nikolaj Nørlund har meldt sin ankomst. Rune Kjeldsen medvirkede på Nørlunds soloalbum Tændstik (2003), og for første gang nogensinde spiller det originale hold fra albummet sange herfra.

Og så bliver det for første gang i 10 år, at bandet Kira and the Kindred Spirits gendannes, når sangerinden Kira Skov og bandets originale, faste trommeslager Jesper Lind gendanner bandet for en aften – med Rune Kjeldsen tilbage i rollen som guitarist.

Fem etablerede navne er føjet til programmet: Annisette, C. V. Jørgensen, HUSH, Poul Krebs og Steen Jørgensen. 

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76