CCCP-1, de sovjetiske komponister

Hvordan kunne klassisk musik i Sovjet bruges i klassekampens tjeneste? Svaret på det fordrede utallige komitémøder til langt ud på natten. Salvador Dali ville have elsket det. Du har ikke helt oplevet noget lignende.

Pluspris 299 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

360 kr.
  • Tirsdag 16. februar kl. 18.30 - Døre åbner kl. 17.30
  • Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V
  • Pluspris 299 kr.
  • Pris uden abonnement 360 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet
  • Tilkøb af kaviar
    Russisk kaviar, luksusudgaven 1.200 kr.
    Russisk kaviar, mellemklasse 700 kr.
    Laksekaviar 150 kr.
  • Alle slags kaviar serveres med blinis og crème fraiche
  • Kaviar serveres før koncertstart
  • Der vil være mulighed for at købe russiske bobler i baren

Beskrivelse

Musik og ideologi

Alle dele af kunsten i Sovjettiden, der strakte sig fra 1917-1991, var underlagt regimets ideologi, og det gjaldt også klassisk musik. Statens kunstnere blev bedt om at bidrage til det store socialistiske projekt, og for komponisternes vedkommende, at sætte musik til det kommunistiske paradis, hvor der ikke længere var tale om en kamp mellem det gode og det onde, men en kamp – i hvert fald som defineret under Stalins regime - mellem det gode og det bedre.

Og heri ligger der en konflikt: Hvis vi accepterer præmissen om at differencen mellem dekoration og kunst består i, at sidstnævnte introducerer en ubalance, en ridse i idyllen, hvordan kunne en sovjetisk komponist, for slet ikke at tale om unionens malere, forfattere og så videre, da vedblive med at være kunstnere?

Kompositioner per komité

Det medførte netop… en konflikt. 
Blandt de russiske komponister fandt du konformisterne, som fulgte regimets ønsker til punkt og prikke, og formalisterne, der ofte var inspireret af det dekadente Vesten, som skabte intellektuel musik til liden nytte for arbejderklassen – og til megen fare for komponisten selv. I aftenens program skal vi hilse på begge lejre.

Konformisme - socialistisk realistisk musik

Konformisten Tikhon Khrennikov forstod at indrette sig efter den kommunistiske ideologi. Khrennikov var en særdeles kapabel komponist, (desuden en dygtig musikpædagog) samt leder af ’sammenslutningen af Sovjetiske komponister’ i flere årtier.

Komponisterne hadede ham for et godt ord, da de ofte blev ydmyget af ham offentligt, både til de mange komitémøder og i artikler udgivet i Pravda og andre Sovjetiske aviser. 

Han tilhørte den hårde kerne af konformister og veg ikke fra sin overbevisning selv i 1980erne, hvor der blæste langt mildere vinde.

Han er på aftenens program, for hvor tit hører man socialistisk realistiske værker skabt for arbejderklassen?

Og så er der et musikstykke, du ikke helt ved, hvordan du skal forholde dig til

Komponisten Sergei Prokofiev blev ofte – med rette - beskyldt for at være i formalisternes lejr. Af og til dikterede hans overlevelsesdrift ham derfor til at skrive konforme musikstykker. Og vi skal høre ét af dem, det mest konforme af dem alle, ’Здра́вица’ eller ’The Toast’. Et musikstykke med kor, som er nærmest overjordisk smukt. Der er dog det aber dabei, at det blev skrevet som hyldest til Stalin på hans 60-års fødselsdag.

Traktement

I pausen kan du bestille et glas rødvin i baren, som du garanteret aldrig før har smagt. En vin, en rødvin med en kraftig kommunistisk eftersmag. Så har man prøvet det med. 

Aftenens pianist, Lukas Geniušas

The Guardian skrev: ”In a recital of unshowy expressiveness, the young Russian revealed why he has taken prizes in both the Chopin and Tchaikovsky piano competitions” (de to mest krævende konkurrencer inden for den klassiske musik – vi spurgte derfor Lukas om han ikke havde lyst til at hellige anden del af programmet til Frédéric Chopin. Det havde han). Lukas Geniušas har spillet i de mest prestigiøse koncertsale i verden, såsom Wigmore Hall i London, Concertgebouw i Amsterdan, Salle Gaveau og Auditorium du Louvre i Paris, Sala Verdi i Milano samt the Great Hall i Moskvas musikkonservatorium. Og nu får vi ham også at se og høre i ’Pressen’.

En lille detalje: Hans lærer var også hans mormor, professor på Moskvas konservatorium Vera Gornostayeva. Og hendes lærer igen var ingen ringere end Heinrich Neuhaus, den formodentlig største pædagog, den klassiske musik nogensinde har set. Endnu en lille detalje, Tikhon Khrennikov, som er på aftenens program, studerede også under Heinrich Neuhaus.

Aftenens program

Første del
Gavrill Popov - Chorale and Invention fra Grand Suite op.6 Formalisme/Avantgarde.
Tikhon Khrennikov – tre musikstykker fra filmen ’The Hussar’s ballade’. Konformisme.

Prokofiev - Sonata no.7 op.83. Formalisme
Prokofiev – ’The toast’ op.85. Konformisme

Anden del
Chopin Ballade no.2 op.38
Chopin 7 Mazurkaer. (Valg af opus er stadig på tegnebrættet)
Chopin Ballade no.1 op.23

Se alle vores koncerter her

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tak for din tilmelding!

Husk, at du som modtager af vores nyhedsbrev automatisk deltager i vores konkurrencer.

Du er også velkommen til at følge os på Facebook og Instagram.

Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.


POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook