Valby Kulturhus
Cool Cats tager os tilbage i jazzhistorien og hylder en éner på den danske jazzscene – Thad Jones der som mange andre jazzmusikere lagde vejen forbi København og blev hængende.
Den legendariske trompetist, dirigent og komponist Thad Jones havde et begivenhedsrigt liv fyldt med musik, hvor han spillede i og skrev arrangementer til Count Basies orkester, havde projekter med Charles Mingus, Thelonious Monk, spillede på Village Vanguard og var dirigent for DR Big Band.
Kom en tur tilbage til det Københavnske jazzmiljø med intet mindre end tre legendariske danske jazzmusikere Alex Riel (trommer), Bo Stief (kontrabas) og Ole Kock Hansen (klaver) der i sin tid spillede sammen med Dexter Gordon, Ben Webster, Stan Getz og andre store udenlandske jazzstjerner der lagde vejen forbi byen og fandt en fantastisk jazzscene at udfolde sig på. Til at samle holdet er Benjamin Koppel, som er med til at holde musikken og historierne i live gennem en koncert med improvisation og leg.
De dykker blandt andet ned i det kendte album Soulmates som Ben Webster indspillede, hvor flere numre er sammen med Thad Jones. Den unge lovende stjerne Astrid Koppel vil hovedkulds kaste sig ud i arven fra mr. Jones og give en stjerne en 100 års fejring på bedste jazzede maner.
Lineup:
Benjamin Koppel – saxofon
Astrid Koppel – trompet
Ole Kock Hansen – piano
Bo Stief – bas
Alex Riel – trommer
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook